Socialdemokratiet tøver med at stemme for en rigsretssag mod Inger Støjberg – på trods af to uvildige advokaters vurdering af, at grundlaget for en rigsretssag findes. Hvorfor venter Mette Frederiksen, når grundlaget for en rigsretssag er på plads?
Mettes tøven kan skyldes to ting: Socialdemokratiet er et institutionsbærende statsministerparti. Socialdemokratiet er et institutionsbærende statsministerparti med grundlovsbrud og 17 millioner aflivede mink på samvittigheden.
For ethvert seriøst statsministerparti kræver det seriøse overvejelser at iværksætte en rigsretssag – fordi det er en retssag mod ministre. Partierne der oftest har ministre må derfor grundigt overveje støtten til rigsretssag, da det indirekte kan bringe dem selv for døren senere. En rigsretssag i sig selv er alvorlig og den sidste udvej for at straffe en ministers ulovligheder.
Socialdemokratiet har med deres magtarrogance og eklatante grundlovsbrud sat sig selv i en penibel situation, der kan afsløre deres hånd. Er de i virkeligheden et kynisk magtparti, der kun prioriteterer sin egen regerings overlevelse, og tilsidesætter lands lov og ret?
Taget den socialdemokratiske regerings generalieblad i betragtning fra det seneste halvandet år med magtkoncentration, ublu forhandlingsmetoder og en strategisk kynisme uden mage må man regne med, at intet princip er for fint til ikke at blive brudt af socialdemokratiet. Hvis Socialdemokratiet kan sikre at Mette Frederiksen går ram forbi en rigsretssag, ved ikke at stemme for Inger Støjbergs rigsretssag, er jeg bange for Socialdemokratiet med brutal kynisme udnytter det.
Det ville naturligvis tendere årtusindets største politiske skandale – og jeg håber, og appellerer inderligt til, at retsindet og retfærdigheden kan spores i det gamle arbejderparti. Det danske demokrati som institution vil lide et alvorligt knæk, hvis ministre ikke stilles til ansvar for deres ulovligheder – sådan som reglerne og grundlaget tillader det i Inger Støjbergs tilfælde; Med en rigsretssag. Derfor vil det være endog mere alvorligt, hvis det viser sig, at Socialdemokratiet, i et lidt for smart spinneri, lader Støjberg gå uden om rigsretten for, at de selv kan gå samme vej.
Bundlinjen er ganske klar. Gælder retsstaten for de røde gælder den også for de blå. Det eneste forhold der må afgøre om, man støtter en rigsretssag eller ej, er om det juridiske grundlag og alvorlighed er tilstrækkeligt til at bære en sag i rigsretten. Det gælder for såvel Inger som Mette. Hverken barnebrude eller folkesundheden kan afmontere retsstaten og lovens suveræne position i det danske liberale demokrati.
