Skal Støjberg ofres, så Mette kan straffes?

Der er noget utroligt smukt og symbolsk over, at Venstre, i disse juletider, hvor vi mindes Jesus' fødsel, har valgt at ofre Inger Støjberg, deres prominente, fremtrædende, populære messias, for at redde menneskeheden.
Venstre støtter nu også, at der skal være en uvildig gennemgang af Inger Støjberg-sagen. Støjberg gav i 2016 instruks om at adskille asylpar, hvor den ene part var umyndig, som muligvis var et grundlovsbrud.
Venstre støtter nu også, at der skal være en uvildig gennemgang af Inger Støjberg-sagen. Støjberg gav i 2016 instruks om at adskille asylpar, hvor den ene part var umyndig, som muligvis var et grundlovsbrud.

Ida Egede,

15. december 2020

Jakob Ellemann-Jensen skriver i dag på Twitter, at Venstre efter dagens gruppemøde støtter en uvildig gennemgang af delberetningen af Inger Støjberg-sagen. Altså er der i flertal i Folketinget, som støtter, at den fire år gamle sag om adskillelse af asylpar skal gennemgåes af advokater.

De sidste 4 år har der været meget politiseret snak om, hvorvidt daværende integrationsminister Inger Støjberg brød (grund)loven, da hendes ministerium gav instrukser om at adskille ægtepar ad, såfremt den ene part var umyndig. I fire år har det været op til "folkedomstolen" at bedømme juraen i forløbet, men det bliver lavet om nu. Om det giver grobund for en rigsretssag, må tiden så vise, men nu kan vi endelig få afgjort, om der er grund til en retssag eller ej.

Inger kastes under bussen

Venstre har valgt at ofre deres nok mest fremtrædende og populære (omend kontroversiel) politikere, og efter dagens gruppemøde kastes Inger under bussen. Hvad der reelt har gjort udslaget til gruppemødet, kan der kun gisnes om. Men mon ikke det er med et ønske om at skabe præcedens for at tjekke Mette Frederiksens Mink-instruks igennem i sømmene. Ligesom Støjbergs sag, har der været meget politiseret snak om, hvorvidt den instruks også var et brud på (grund)loven, og Mette-tilhængere mener, at højrefløjen skal stikke piben ind, da Støjberg også brød (grund)loven. Onde tunger vil sige, at hendes ulovligheder er værre, fordi asylpar (læs med en opgivende, sarkatisk tone). Man kan omvendt argumentere for, at en statsminister er højere hævet end en, der 'kun' er minister for udlændige og integration, og derfor slet ikke må begå ulovligheder (ikke at nogle politikere må det, men man kan tydeligvis godt se igennem fingrene med det).

Messias skal redde menneskeheden

Der er noget utroligt smukt og symbolsk over, at Venstre, i disse juletider, hvor vi mindes Jesus' fødsel, har valgt at ofre Inger Støjberg, deres prominente, fremtrædende, populære messias, for at redde menneskeheden. Uanset afgørelsen af Støjberg-sagen har den uvildige gennemgang skabt præcedens for, at mink-sagen også skal gennemgås af jurister. Som 180Grader tidligere har skrevet i en leder, er det nødvendigt, hvis vi gerne vil opretholde og støtte retsstaten, og det handler ikke, om man er enig eller uenig i Ingers eller Mettes politik, men om man er enig i, at Danmark fortsat skal være en retsstat, hvor folkedomstole og selvtægt kan holdes nede.