2020 må i dag lade livet og forvises nu til historien. Året blev et vidnesbyrd om det tilbagetog frihedsrettighederne, den enkeltes selvbestemmelse over eget liv, retsstaten og den liberale ånd i demokratiet har været på i flere år på verdensplan. Når liberale tænkere og værdikæmpere om 50 år ser tilbage på 2020 vil årets sidste dag ses som en glædens dag, hvor rædslerne for friheden hører sin ende. I dag skriver vi en nekrolog over rædselsåret 2020.
Det første stik til den liberale værdikrise i 2020 kom med håndteringen af Coronakrisen i foråret 2020. Mette Frederiksen lukkede, med en autokrats rolige hånd og jernhårde beslutsomhed, landet ned den 11. marts. Det skete uden entydigt at skele til videnskaben og samtidig tilsidesætte proportionaliteten, den egentligt parlamentariske kontrol med regeringen og reelt sætte ejendomsretten ud af spil og presse de andre frihedsrettigheder i foråret 2020. Der blev iværksat hastelovgivning, der fra dag til anden ændrede epidemiloven fra at give 100 % erstatning til at give kompensation, der ikke dækkede det fulde tab af nedlukningen for det danske næringsliv. Senere da epidemiloven skulle revideres viste det liberale iltsvind sig igen – flere beføjelser og mere magtkoncentration hos regeringen.
Det næste stik til den liberale værdikrise er regeringens subtile, men ufortrødne, kamp mod mediernes ihærdige kritik af magthaverne. Enten er man med eller er man imod Mette Frederiksen. Medierne er med sine kritiske spørgsmål til magten entydigt og til enhver tid imod hendes regering – er logikken i regeringskontorerne. Som pressens minister har Mette Frederiksen med den ene hånd kontrolleret medierne gennem pressemøder, optrædener i ”bløde medier”, primær kommunikation via sociale medier og forsvindende få lange solointerview med de store skrevne danske mediehuse. Med den anden hånd er Danmarks Radio blevet forgyldt med 900 millioner kroner. Det er ikke en regeringsleder værdigt for et liberalt demokrati, hvor den frie presse bør hyldes og ikke beskæmmes, pakkes væk og føres åben krig imod af deres egen minister.
Det tredje stik til den liberale værdikrise er tilsidesættelsen af grundlovens private ejendomsret og den frie demokratiske ånd i Danmark. Mette Frederiksen fortsatte stilen fra forårets nedlukning ind i efteråret med at tilsidesætte den frie uhæmmede demokratiske samtale og det førte til det danske liberale demokratis fuldkomne antitese: Danmarks Riges Grundlov blev brudt. Alle danske minkbesætninger beordredes slået ihjel. Ingen undtagelser. Ingen udenlandske efterligninger. Ingen lovhjemmel. Kun dansk enegang og et erhverv udraderet. Livsværk lagt i graven.
Fremtidens liberale Danmark bør gå direkte gennem et ufravigeligt forsvar af retsstaten – ellers har vi liberale tabt værdikampen mod venstrefløjen, før vi er begyndt at kæmpe. Liberale har gennem århundreder kæmpet for bønders og menigmands rettigheder og frihed fra overmagten. Kampen har handlet om at være lige for loven – og den kamp blev vundet så eftertrykkeligt. Nu må vi liberale ikke formøble århundreders kamp for retsstat, frihedsrettigheder og lighed for loven i et værdifattigt og krampagtigt forsøg på at håndtere en sundhedskrise, en flygtningekrise, en økonomisk krise – eller en hvilken som helst tænkelig politisk krise, der måtte opstå. Grundlovsbruddet viser – at når liberalt iltsvind indfinder sig, og frihedsrettighederne bekymringsløst tilsidesættes – at det går ud over rigtige mennesker og deres livsværk. Kampen for det liberale demokrati og frihedsrettighederne kan ikke affejes med, at det blot er ”fine franske principper” – det er rettigheder, der er tilkæmpet gennem flere hundrede år med megen lidelse til følge, og afviges der fra dem påføres mennesker smerte og lidelse.
På årets sidste dag siger vi farvel til 2020. Nekrologen er skrevet, stikkene til graven er taget og 2020 kan lægges i graven.
