Vil vores demokrati overleve coronakrisen?

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

180Grader Debat,

25. april 2020

Af Michala Friborg Ravn, BA i Sociologi

På DR2 sendes i øjeblikket en dokumentar fra 2019 (kan ses på dr.dk) om nazisternes vej til magten, og hvordan det på bare seks måneder lykkedes dem at knuse demokratiet.

Jeg påstår ikke, at vi er på vej i krig, men der er skræmmende mange ligheder mellem dengang og den nuværende situation i Danmark.

 I 1933 blev sociale, politiske og mediemæssige netværk i Tyskland udraderet, der blev indført nødretslove som gav ekstraordinære beføjelser og indskrænkede den personlige frihed, ytringsfriheden og forsamlingsfriheden, ligesom aviserne ikke længere måtte kritisere regeringen.

Op gennem tiden er et af de tilbagevendende spørgsmål, hvordan det kunne komme så vidt? Det enkle svar er: fordi ingen gjorde noget! 

Hitler og hans folk havde formået at skabe frygt i befolkningen ved usandt at beskylde kommunisterne for at være i gang med et oprør. Befolkningen lod sig skræmme og besnære af propagandaen, og gradvist men meget hurtigt skete der et skred i magtfordelingen. 

Nazisterne overtog magten og fik udraderet alle deres modstandere, samt diverse instanser, herunder retsvæsenet. Og så blev de meget få stemmer der råbte op, når jøderne blev forfulgt og senere slået ihjel, helt stumme, for der var ikke længere nogen retssikkerhed.

Ser man på det der foregår i Danmark og de fleste andre lande i øjeblikket, er der flere ligheder. Tag nazisme, jøder og drab ud af ligningen, og indsæt i stedet regeringen og coronavirus. Der er ligesom i 1933 blevet indført nødlove til højre og venstre, som skridt for skridt har frataget borgerne nogle af deres mest basale rettigheder, bl.a. retten til at bestemme over sin egen krop ifm. tvangsvaccination. Alt sammen bygget på frygtens alter.

Man har fået sin personlige og sociale frihed indskrænket, forsamlingsfriheden er også ramt i høj grad, men værst står det til med ytringsfriheden.

På de fleste sociale medier er der på kort tid indført streng censur, man må ikke poste opslag om ting ifm. denne krise, som ikke er identiske med den information de forskellige regeringer kommer med. 

Selvom disse netværk er privatejede, så indgår de et tæt samarbejde med myndigheder verden over, samt andre autoriteter som fx. WHO. Det vil sige, at borgerne får frataget deres rettigheder, og må samtidig ikke ytre sig om dette! 

Alt bliver begrundet med at det er ’fake news’ eller konspirationsteorier, som skal fjernes for borgernes eget bedste. Men husk på, at det er Trump der har gjort begrebet fake news mainstream, fordi han har slynget det ud, hver gang noget er gået imod hans overbevisninger. Og begrebet konspirationsteori blev opfundet af CIA tilbage i 1960’erne efter JFK’s død, fordi der var for mange borgere som syntes den offentlige forklaring ikke hang sammen. 

I dagens Danmark bliver kritikere ikke slået ihjel, men de bliver ofte nedgjort og latterliggjort, blokeret og udstødt af venner på de sociale netværk. Kritisk tænkning er ikke accepteret, men bliver let affejet med termer såsom man har en ‘sølvpapirshat’ på. 

Igennem alle tider, har der altid været behov for at nogle råbte op, så magthaverne blev nødt til at forholde sig til virkeligheden og befolkningen. Hvor er disse stemmer henne? Hvor er den kritiske presse, som en gang så stolt brystede sig af at være borgernes vagthund? Det virker som om den nu er blevet reduceret til en lille skødehund uden tænder.

Uanset hvad man måtte mene om alt det der foregår, er det en helt afgørende forudsætning for et demokrati, at man har ret til at være kritisk, og det er meget snart ved at være fortid. Hvis ikke man kan se, at vi er på vej ud af en meget bekymrende vej, så tag et kig i historiebøgerne og se hvad de kan bevidne. Nazismen var ikke uundgåelig, der var mange advarselssignaler, men folk forholdt sig passive, fordi de ikke kunne forestille sig, at det kunne gå så galt.

Et demokrati er skrøbeligt. For at være ægte, bliver det nødt til at være åbent. Det betyder at demokratiets institutioner ikke skal tages for givet, men har brug for at blive beskyttet; noget som i høj grad sker ved at tillade fri presse- og ytringsfrihed for alle, også de der ikke er enige i den offentlige fortælling.

Dette skriv er ikke kun symptomatisk for Danmark netop nu, men for lande over det meste af verden. I nogle lande følger man myndighedernes påbud af frygt for konsekvenser om fængsel m.m. I Danmark gør man det gladeligt, fordi der hersker en meget høj grad af tillid til magthaverne. 

De fleste danskere kan slet ikke forstå, at nogle råber vagt i gevær over det der foregår for øjnene af os - der sker jo ikke noget, myndighederne passer bare godt på os alle sammen. Vi kan slet ikke forestille os, at der måske kunne være en underliggende agenda om eksempelvis magt og kontrol, fordi vi ikke har nogen erfaring med fascisme og diktatur. 

Det ligger så fjernt fra vores nationale tankegang, at bare tanken virker latterlig. Men vi befinder os i en kæmpe krise, og historien viser netop, hvor farligt det er i en sådan situation at have blind tillid til magthaverne.

Vi har alle et ansvar for at gøre noget og sige fra: Vil du være én af dem, der tav eller råbte op? Jeg så forleden følgende citat, som jeg synes er meget rammende:

”The problem is not people being uneducated. The problem is they are educated just enough to believe what they have been taught. And not educated enough to question what they have been taught” - unknown 

Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.