Hvornår er ”uvidenhed” blevet en undskyldning for at bryde grundloven?

Alle folketingsmedlemmer skriver under på, at de vil overholde grundloven – det har alle folketingsmedlemmer skrevet under på og således også regeringens ministre.
Christian Strarup, MBA.
Christian Strarup, MBA.

180Grader Debat,

02. december 2020

Af Christian Strarup, MBA


I programmet Lippert (Onsdag 18. november) efterlyser Pernille Skipper (Enhedslisten) en rygende pistol for at trække støtten til Mette Frederiksen. 

Svaret undrer i særdeleshed, for der er to aspekter som bør indgå i besvarelsen. Dels et juridisk men hvad der er lige så vigtigt også et kompetencemæssigt. I det juridiske spor, er der et i regeringen egen undersøgelse masser at komme efter. Dels har flere medier belyst, at 1. oktober får hele seks ministre et notat, hvori der står at der er en ”hjemmelsudfordring”. Ja, vi er derhenne for historiens største grundlovsbrud kaldes en beklagelig fejl og en hjemmelsudfordring. Men lad de rigtige eksperter fordybe sig i det juridiske spor. 

Har Regeringen de rette kompetencer?

Ser vi på kompetencerne, så lyder det indstuderede svar fra regeringen og specielt Mette Frederiksen, at hun ikke var vidende om, at det var ulovligt at påbyde nedslagtning af raske mink uden for 7,8 km zonen. Altså, statsministeren var ikke vidende om lovligheden i at nedlægge et lovligt erhverv? Jamen, er det ikke så indlysende, at man selvfølgelig skal have et sikkert grundlag for at nedlægge et erhverv, uanset størrelsen og uanset branche?

Alle folketingsmedlemmer skriver under på, at de vil overholde grundloven – det har alle folketingsmedlemmer skrevet under på og således også regeringens ministre. Alene derfor kan man feje undskyldningen med uvidenhed af bordet. Derfor er det interessant at kaste lys over, hvem nogle af ministrene og departementschefer er. 

Folketingsmedlemmer underskriver grundloven

I researchfasen til denne artikel talte jeg med en jurist og en Ph.d.-studerende for at få en dybere forståelse. På jurastudiets første del (bachelor) undervises der er institutionel forfatningsret (regler omkring folketinget) og menneskerettigheder (grundloven og de europæiske menneskerettighedskonventioner). Derfor må man antage, at det er en skærpende omstændighed når man begår et så åbenlyst grundlovsbrud og samtid har læst jura. Og derfor må en undskyldning om uvidenhed straks fejes af bordet. 

Regeringens nuværende justitsminister er Nick Hækkerup. Han har en Ph.d. i Jura. I 2018-2019 underviste Nick Hækkerup på Københavns Universitet i … forfatningsret – som favner grundloven. Den 1. oktober får Nick Hækkerup et notat (jfr. Regeringens egen redegørelse) hvori hjemmelsspørgsmålet fremgår. Justitsministeren siger, at det notat har han ikke lige læst – men er det at møde op til møder uforberedt, en gyldig grund til at begå grundlovsbrud? I min optik langt fra. Og selv, om Nick Hækkerup ikke ”lige” var forberedt, burde hans baggrund så ikke per automatik få ham til at spørge ind til lovgivningens rammer?

Ligeledes er Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet og tidligere departementschef i justitsministeriet mens Mette Frederiksen var justitsminister i Thorning-regeringen. Ej heller Barbara Bertelsen rejste spørgsmålet om hjemmel til at slagte raske mink. 

Kollektivt ansvar

Derudover var der på mødet 1. oktober en række fagministre, som også fik det famøse – og nu, ved vi, ulæste notat vedr. hjemmelsgrundlaget. De har også et ansvar for at lovene overholdes. Og hvis der var tale om perifere love, kunne man til nød finde en undskyldning omkring uvidenhed eller manglende undren. Men vi taler om at nedlægge et helt erhverv – og stiller spørgsmålet, har vi lov? 

Sammenligner man lidt med det bestyrelsesansvar som påhviler både professionelle bestyrelser og bestyrelser i foreninger, så er der et kollektiv hæftelse for uagtsomme eller ulovlige handlinger. Det vil sige, at et bestyrelsesmedlem kan retsforfølges for handlinger som bestyrelsen har foretaget, hvis ikke man har gjort indsigelser. Derfor påhviler der et kollektivt ansvar for de ministre, som sidder i regeringens koordinationsudvalg – og derfor er sagen ikke blot et spørgsmål om Mogens Jensen. Alle, der var til stede har et ansvar for at råbe vagt i gevær. Uvidenhed er ikke en undskyldning.

Støttepartierne er en del af problemet, hvis de undlader at handle

Det virker så åbenlyst for alle udenfor regeringen, at man ikke bare – uanset om man er regering eller ej – har lov til at nedlægge et lovligt erhverv. Derfor er kompetence-spørgsmålet interessant at belyse, for det handler om, om støttepartierne, oppositionen og befolkningen har tillid til de kompetencer som regeringen har til at lede landet. Så køber vi for et øjeblik præmissen om regeringens uvidenhed og lader det tælle som en undskyldning, så bør Pernille Skipper, Pia Olsen Dyhr og Sofie Carsten Nielsen spørge sig selv om regeringen har de nødvendige kompetencer til at lede landet? I min optik er svaret indlysende … og jeg tror hverken på uvidenhed eller på manglende kompetencer. 

Men hvad værre er, Mette Frederiksen har været justitsminister og det vil undre mig meget, om hun ikke i den periode har stået overfor hjemmelsudfordringer. Samtidig sidder hun i et ministerium, hvor nogle af landets skarpeste jurister sidder – så alene af den grund kan man undres over statsministerens påstand om uvidenhed. Og står uvidenheden til trone, så må man dernæst spørge sig selv om man har tiltro til hendes evner og kompetencer til at overholde landets grundlov fremadrettet. 

I redegørelsen fremgår det også, at justitsminister Nick Hækkerup fik det famøse notat 1. oktober. Nick Hækkerup udtaler i pressen, at han ikke er vidende om det notat og derfor ikke fik det læst. Dvs. regeringen har en justitsminister – som til med er PhD i Jura og har undervist i forfatningsret, hvorunder grundloven hører – som ikke lige var forberedt til mødet. Det kan undre, at Nick Hækkerup ikke en eneste gang spørger ind til om der er et lovgrundlag til, at lukke raske besætninger udenfor sikkerhedszonerne.