Af Michael Andersen, højrefløjsaktivist
I de sidste mange årtier har vi som etniske danskere fået skudt i skoen, at vi er racister, og at vi har særlige privilegier p.g.a. vores hudfarve. Racisme rammer åbenbart ikke os pga. vores hudfarve, og fordi vi udgør majoriteten i Danmark (ja, generelt i Europa).
Det er især blevet slemt efter at Merkel udtalte sine berømte ord - Wir schaffen das - hvorefter flygtningestrømmen væltede ind over Europas grænser. Det har haft dybt negative konsekvenser. Gang på gang bliver mange af os udsat for racisme, både på internettet og ude i samfundet. Det bliver bare ikke taget seriøst, fordi vi er majoriteten, og måske også fordi vi ikke anmelder det til politiet.
Jeg tror også, det skyldes at mange oplever at vi ikke bliver taget seriøst af politiet, når vi anmelder det, eller skriver om det til medierne og politikerne. Mange politikere ser igennem fingrene med det, måske fordi det i de fleste politikeres øjne ikke eksisterer. Eller også passer det bare ikke ind i deres politiske fortælling om dagens Danmark.
Men vi, som etniske danskere og hvide generelt, er nødt til at begynde at anmelde den racisme, vi bliver udsat for, fordi ellers vil racismen imod os blive ved med at være “usynlig” både ude i samfundet, men jo især også i statistikkerne som bliver opgjort hvert år.
Racisme imod etniske danskere skal ikke bagatelliseres og vi skal ikke lade de etablerede medier bagatellisere. Så når eksempelvis muslimske knægte kalder almindelige danskere for hvide svin, for grise eller for kartofler, luder etc., så meld det til politiet hver gang, også når de skriver det på Facebook, Instagram, Twitter etc.
Pga. vores hudfarve er vi udsat for dæmonisering, vi bliver beskyldt for, at vi er skyld i, at andre mennesker ikke har det godt. Vi får skylden for klimaændringerne, vi får skylden for den økonomisk ulighed, som der f.eks. findes i Mellemøsten. Vi bliver i det hele taget lagt for had, fordi vi bor her i Europa.
Vi har et personligt og generelt ansvar for at få denne racisme frem i lyset, og for at få det til at tælle med i statistikkerne. Vi kan ikke blive ved med at ignorere denne “omvendte” racisme, fordi vi enten synes, det er synd for dem, der udsætter os for det, eller fordi vi er majoriteten, og vi så ifølge minoriteten og en alt for stor del af det politiske system åbenbart ikke kan blive udsat for racisme. Men faktum er, at der er racisme vendt mod almindelige danskere.
Jo længere tid der går, før vi begynder at anmelde racismen til politiet, ligeså længe kan politikere som Sikandar Siddique, Pernille Skipper, Zenia Stampe, Morten Østergaard, Kristian Hegaard, Uffe Elbæk, Johanne Smith-Nielsen, og personer som Øzlem Cekic, den “objektive” journalist Nima Zamani og mange andre blive ved med at bagatellisere den racisme, som vi bliver udsat for og påstå at den ikke eksistere.
Selvom vi er majoriteten i landet (og i Europa), så bliver vores befolkningsgruppe dagligt udsat for racisme. Det ved vi godt selv, men vi er også nødt til at tale om den, få den ud og anmelde den, så vi kan få flere til at indse at racisme også rammer etniske danskere.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege så kraftigt som jeg nu kan, at jeg egentlig aldrig har tænkt på eller har gået op i min eller andres hudfarve, men jeg føler mig presset til det af eksempelvis Black Lives Matters og LGBT-demonstrationer, når de deler mennesker op udfra deres hudfarve, og mener at etniske danskere skal gå bagerst.
Det vil jeg da ikke finde mig i. Jeg tror iøvrigt, at Black Lives Matter mfl. skaber mere racisme i samfundet, for de tvinger andre til at tænker i farver i stedet for at tænke i mennesker.
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
