Tysk minister : EU skal indkøbe vacciner til brug i 2022 og 2023

Ifølge Tysklands sundhedsminister, bliver det et langtrukkent forløb i forhold til brugen af coronavacciner.
Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, vil have EU-Kommissionen til at bestille covid-19 booster-vacciner til 2022 og 2023 fra mindst fire forskellige medicinalvirksomheder. Navnligt vacciner til "genopfriskning".
Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, vil have EU-Kommissionen til at bestille covid-19 booster-vacciner til 2022 og 2023 fra mindst fire forskellige medicinalvirksomheder. Navnligt vacciner til "genopfriskning".

Lars Bjørknæs,

11/05/2021

Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, vil have EU-Kommissionen til at bestille covid-19 booster-vacciner til 2022 og 2023 fra mindst fire forskellige medicinalvirksomheder.

Det fremgår af et brev, som nyhedsbureauet Reuters har set.

En booster-dosis vil sige, at man genopfrisker en vaccination med en enkelt dosis.

- Det er min faste overbevisning, at det bliver uundgåeligt at blive ved med at søge om at kunne opkøbe vaccinebeholdninger - også til 2022/2023 - deriblandt vacciner baseret på forskellige teknologier og fra forskellige virksomheder, som er i stand til at levere til tiden, skriver Spahn i brevet.

- Derfor bør der være inkluderet to mRNA-vacciner og mindst to andre teknologier. Jeg håbet meget på, at I kan støtte en sådan fremgangsmåde, skriver Spahn i brevet til EU-Kommissionen. Brevet er dateret den 6. maj.

I USA sagde Anthony Fauci, der er den ledende amerikanske statsepidemiolog, i sidste måned, at han ikke forventer, at det vil være tilstrækkeligt at blive vaccineret bare en gang - eller med blot to doser for de vacciner, som kræver det.

- Hvis de viser sig at holde et år eller halvandet, så kan det meget vel være, at vi har behov for booster shots for at holde beskyttelsesniveauet oppe, sagde Anthony Fauci til tv-stationen CNBC.

Meldingen kom i kølvandet på offentliggørelsen af nye studier af henholdsvis Modernas og Pfizers respektive todosis-vacciner, hvor data viser, at beskyttelsen fortsat er meget høj efter seks måneder. Vaccinerne mod corona er dog ganske nye, og derfor er seks måneder noget af det længste, man indtil nu har kunnet følge.

Fauci vurderer dog, at det er "meget sandsynligt", at de to vacciners effekt vil vare i en "betydeligt længere periode" end et halvt år.

Hos Pfizer, der har leveret flest vacciner til USA, regner topchef Albert Bourla også med, at koncernens vaccine, der er udviklet sammen med tyske Biontech, skal styrkes.

Kilde: /ritzau/Reuters<b