Coronavirus giver efterslæb på 10.000 operationer

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor Magnus Heunicke beretter om, at der hurtigst muligt skal rettes op på sundhedsvæsenets efterslæb.

180Graders Redaktion,

08. februar 2022

Det danske sundhedsvæsen har gennem hele COVID-19 pandemien stået i en ekstraordinær situation. Alligevel har langt hovedparten af sundhedsvæsenet været åbent, regionerne har haft en central rolle i den omfattende teststindsats og udrulningen af vaccinationsprogrammet, og aktiviteten for de akutte og livstruende sygdomme har været opretholdt.

Det har siden i sommer været nødvendigt at køre med nedsat kapacitet, når det gælder de planlagte og ikke-tidskritiske operationer og behandlinger. Det betyder, at der nu er et efterslæb, der skal rettes op på hurtigst muligt.

Sundhedsministeriet estimerer i et nyt notat, med en vis usikkerhed, at behandlingsefterslæbet vil udgøre i omegnen af 100.000 operationer, når vi når udgangen af februar 2022. Det svarer til ca. en måneds aktivitet.

"Sundhedsvæsenet har været spændt hårdt for de sidste to år. Tre coronabølger, samtidig med, at sundhedsvæsenet har opretholdt udredningen og behandlingen af akutte og livstruende sygdomme. Mange har fået udsat deres operationer og oplever længere ventetider. Selv om der ikke er tale om livstruende operationer, kan det være til stor gene for den enkelte. For dem er det helt afgørende, at vi kommer i gang med at nedbringe ventetiden, så snart presset fra covid-19 aftager på sygehusene." lyder det fra Sundhedsminister Magnus Heunicke, der fortsætter:

"Derfor inviterer finansministeren og jeg nu regionerne til drøftelser for at aftale, hvordan vi hurtigst muligt kan få behandlingsefterslæbet afviklet," lyder det fra ministeren.

Sundhedsministerens og finansministerens drøftelser med regionerne finder sted senere i denne uge i Finansministeriet.

Særligt disse danskere er blevet ramt

Notatet viser, at det skønnes, at ca. 65 pct. af behandlingsefterslæbet vedrører patienter med lidelser inden for følgende områder: Bevægelsesapparat (muskler, knogler og led), hud samt fordøjelsesproblemer.

Det kan for eksempel være knæ- og hofteoperationer, navlebrok samt fjernelse af overskydende hud efter vægttab.

Årsagen til de længere ventetider har særligt været bemandingsmæssige problemer, herunder sygeplejerskekonflikten i sommermånederne, samt en tredje COVID-19-bølge, som Sundhedsstyrelsen har redegjort for i en række notater.

Ventetiderne har berørt mindre dele af sundhedsvæsenet og omfatter fx ikke akutte indsatser og kræftbehandling. Danske Regioner oplyser, at den planlagte aktivitet aktuelt er nedsat med 15-25 pct., og at alle regioner fortsat oplever, at må udskyde behandlinger. Nedgangen i aktivitet for planlagte operationer fordeler sig forskelligt mellem regionerne.

I Region Syddanmark og Region Hovedstaden har der været den største nedgang i aktivitet i 2. halvår af 2021 relativt til 2. halvår 2019, mens der har været den mindste nedgang i Region Nordjylland.