Sådan finder du det perfekte festoutfit

Claes Kirkeby Theilgaard,

28/12/2019

Vi kender nok alle sammen til det med, at skulle til en fest, og ikke vide hvad man skal tage på til trods for, at skabet bugner af tøj. Men bare rolig, i denne artikel finder du gode råd til, hvordan du bliver klar til fest, og undgår endnu en tøjkrise. 

Pift dit outfit op med smykker og accessories 

Til fester er smykker en vigtig del af dit outfit, da de kan pifte ethvert outfit op. Har du for eksempel en sort og enkel kjole på, kan du med fordel tilføje et flot og stort smykke, der kan fylde og skabe mere opmærksomhed. Vælger du en farverig kjole, er det bedst at gå efter enkle smykker. Tilføj liv til dit enkle festoutfit med Chros sølv smykker til dit næste festoutfit. På den måde kan du bruge smykkerne til at skabe mere harmoni i dit fest outfit, ved at lade tøj og smykker komplimentere hinanden. Men når du skal til fest, behøver du nødvendigvis ikke at vælge en kjole. Det er faktisk også muligt at bruge sit hverdagstøj som festoutfit, ved at tilføje accessories i form af tasker, smykker eller højhælede sko. Du har måske lagt mærke til, hvordan de kendte altid ser helt perfekte ud i deres outfits, og tit er hemmeligheden, at de tilføjer et par højehæle til deres hverdagsoutfit. Du kan med fordel, også lade dig inspirere af de franske kvinder, der er verdenskendt for deres elegante og lækre looks. Fælles for dem alle er, at de tilføjer tilbehør, der sætter prikken over i’et. Deres hemmelighed er, at tilføje en lækker rød læbestift. Så hvis du har travlt, kan du gå direkte fra arbejde til fest, blot ved at tage lidt rød læbestift på læberne. Er du ikke til læbestift, kan du opnå samme effekt, ved at lakere dine negle med en flot farve.

Vælg et outfit der passer til anledningen

Når du vælger dit outfit til festen, er det i høj grad anledningen, der dikterer dit tøjvalg. Forskellige typer af fester betyder nemlig forskellige festoutfit. Skal du finere fester, som bryllupper eller galla, er det mest optimalt at gå efter lange flotte kjoler. Skal du en tur i byen eller til fødselsdag, har du en lidt bredere palette af muligheder at vælge imellem. Du kan hoppe i et par jeans med en flot og festlig top til, eller tage en nederdel på med en fin bluse til. Når du vælger outfit, kan du også prøve at kombinere forskellige materialer. Har du en lædernederdel på, kan du bryde det op med en bluse i et lettere materiale - i silke eller satin. På den måde, skaber du mere balance i dit outfit.