Der skal ske drastiske ændringer på en lang række områder, hvis det danske sundhedsvæsen skal fremtidssikres.
Blandt andet bør der prioriteres hårdere i opgaverne, og ikke alle borgere skal tilbydes det samme.
Sådan lyder det fra Søren Brostrøm, formand for Robusthedskommissionen, i et interview med Jyllands-Posten.
Her udlægger formanden nogle af de overordnede linjer af kommissionens anbefalinger, som offentliggøres mandag.
- Ændringerne er nødvendige, men det er vigtigt på forhånd at gøre klart, at mange vil opleve nogle af ændringerne som serviceforringelser, siger Søren Brostrøm til avisen.
Han nævner som eksempel, at nogle borgere efter et kræftforløb vil kunne klare sig med digitale løsninger som alternativ til kontrolbesøg på et hospital.
- Igen handler det om, at alle ikke skal have alt, og alle skal ikke have det samme, siger Søren Brostrøm.
Omvæltende anbefalinger
Robusthedskommissionen blev nedsat i 2022. Den skal komme med anbefalinger til, hvordan der skabes mere tid til kerneopgaverne i sundhedsvæsnet, og hvordan der sikres mere personale.
En anbefaling lyder ifølge Jyllands-Posten, at medarbejdere, der i dag kun arbejder i dagtimerne, skal begynde at tage vagter på skæve tidspunkter eller på helligdage.
Det vil for eksempel kunne være en fysioterapeut, som tager en nattevagt på en skadestue.
Målet er at lette presset på medarbejderne på blandt andet akutafdelinger og i psykiatrien. For her har det vist sig særligt svært at holde på de ansatte.
Ufaglærte skal i spil
Robusthedskommissionen vil også pege på, at ufaglærte vil kunne overtage nogle af de opgaver, som i dag varetages af uddannet personale.
Det kan være at servere mad til patienter eller måle blodtryk, siger Søren Brostrøm.
Foruden ham består Robusthedskommissionen af en række ekspertmedlemmer, som både tæller forskere og ledere fra sundhedsvæsnet.
Der har desuden været en følgegruppe, hvor blandt andet fagforeninger er repræsenteret.
Robusthedskommissionens anbefalinger offentliggøres mandag formiddag.
Kilde: /ritzau/
