Leder : Tro ikke på Mette Fs coronapasløfter – hendes regering har før ført befolkningen bag lyset i spørgsmålet

Natten til i går blev der indgået et længe ventet forlig om den fortsatte delvise genåbning af Danmark, hvilket reelt medførte et krav om, at det er nødvendigt at erhverve sig et coronapas.
Pressefoto af Mette Frederiksen
Pressefoto af Mette Frederiksen

Lars Bjørknæs,

05/05/2021

Fra i morgen er der igen åbent hos landets fitnesscentre, efter at den socialdemokratiske regering sammen med resten af Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige, har indgået en aftale om, at danskerne efter næsten et år kan få lov til at holde formen ved lige. Men kravet er dog, at der sker fremvisning af dokumentation for enten vaccination eller negative tests – det der ofte omtales som et coronapas.

Igen og igen har det lydt fra Mette Frederiksen og hendes ministre, at der alene er tale om et midlertidigt indgreb. Forstået på den måde, at så snart coronapasset har udspillet sin rolle, vil det ikke kun fjernes som et krav. Men også at de informationer der er indsamlet i forbindelse med brugen og dets opbygning, vil blive slettet.

En lovning der først og fremmest skal ses i lyset af, at sundhedsminister Magnus Heunicke tidligere har afgivet løfter om, at der aldrig ville komme et coronapas. Efterfølgende er socialdemokraten alligevel blevet en af de helt store fortalere for, at der skal ske indførelse af lige netop den form for coronadokumentation, han advarede mod.

I forlængelse af Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regerings løfter, skal man heller ikke glemme skandalerne, der for kort tid siden ramte det offentlige Danmark. Således har man fra myndighedernes side eksempelvis overdraget en række afgørende sundhedsoplysninger til danskerne, hvilket skete i strid med reglerne - til firmaer og myndigheder i USA.

Eller sagt på en anden måde : Hvis du tror at dine sundhedsoplysninger er sikre og ikke efterfølgende vil kunne blive misbrugt, så er du i bedste fald optimist.