Af Steen Nielsen
Jeg anklager regeringen for at fortsætte en delvis nedlukning af Danmark fordi de ellers ville være nødt til at indrømme, at nedlukningen var, om end forståelig, så dog også forhastet panik og uden sagligt grundlag.
Det manglende saglige grundlag er velkendt. Vi ved ingenting, vi går i panik og for en sikkerheds skyld lukker vi landet ned, afskaffer demokratiet og indfører et totalitært styre, idømmer høje bøder for at sætte sig på en bænk og vente på bussen og sidde i forårssolen.
Kun Sverige formåede at tænke selvstændigt og rationelt og afvise en lang række skæverter fra WHO og kun godtage det, som de også selv kunne tænke. I Danmark kunne ingen tænke selv, da medierne spredte panikken fra Italien.
At det er Europas ældste befolkning, at befolkningen er hårdt plaget af luftvejssygdomme på grund af forurening, at smitten spredte sig lynhurtigt på grund af den italienske hjertevarme og krammekultur og at sundhedsvæsenet ikke havde nogen nævneværdig reservekapacitet, forsvandt fuldstændig i panikken og alle så for sig, hvordan italienske tilstande i Danmark lå lige om hjørnet.
Nedlukningen af Danmark var panik, og ingen tænker klart, når de er i panik, så i den forstand er nedlukningen forståelig. Hvad der til gengæld ikke er forståeligt, er den fortsatte delvise nedlukning.
Det er ligeledes ubegribeligt, at der ikke har været bestræbelser på at blive klogere på farligheden af sars covid-2. Da nedlukningen var begrundet med sars covid-2 smittens farlighed, måtte man forvente, at det var første prioritet så hurtigt som muligt at finde ud af, hvor farlig den så egentlig er? Det skete ikke.
I stedet blev døende ældre mennesker registreret som corona-dødsfald blot fordi de til allersidst også blev smittet med covid-19. Der gøres stadig intet forsøg på at finde ud af, hvad dødsårsagen til de såkaldt corona-døde egentlig er så man kan få et tal for, hvor mange der egentligt dør af covid-19.
Trods denne stærkt kritisable sammenblanding af dødsfald med og dødsfald af covid-19, er det lykkedes at nå frem til, at stort set alle dødsfald hænger sammen med underliggende sygdomme. John Ioannidis, Stanford Universitet, konkluderer i en rapport fra 5. maj at mennesker under 65 har meget lille risiko for at dø selv i et pandemisk epicenter og at for personer over 65 er dødsfald uden underliggende sygdomme ”remarkably uncommon”.
Mange andre steder er man for længst nået frem til det samme: der vil ikke for covid-19 være nogen statistisk signifikant overdødelighed sammenlignet med andre influenza-epidemier. I Tyskland har professor Bhakdi og lægen Bodo Schiffmann leveret en helt igennem saglig og veldokumenteret kritik af den tyske nedlukningspolitik.
Forudsætningen for at Danmark kan holdes nedlukket er ikke til stede og er sandsynligvis grundlovsstridigt. Hvad vi måske ikke tidligere var bevidste om er, at influenza faktisk er en farlig sygdom. Det er covid-19 også hvis man i forvejen har hjerte-lunge problemer, men den er ikke værre end influenza. Hvis vi ellers ville holde op med fortsat at sprede angst og panik og i stedet bedrive videnskab, kunne vi rette opmærksomheden mod de personer, for hvem smitte vil være farlig.
Der findes vacciner, som er virkeligt gode og så findes der vacciner mod virus, som muterer. Disse vacciner vil aldrig blive effektive og at sætte sin lid til at corona-vacciner skal løse alle problemerne, er kort og godt naivt. God hygiejne er generelt fornuftigt, men konstant afspritning og rengøring, der fjerner alle bakterier og vira fra raske mennesker, er ikke, og vil sandsynligvis medføre en generel svækkelse af immunsystemet.
Nedlukningen har haft og vil have forfærdelige konsekvenser. Forfatningsmæssigt er det skræmmende, hvordan et diktatur i løbet af ingen tid kan påtvinges hele befolkninger. Angsten og panikken, ensomheden og isolationen har haft og vil have enorme negative konsekvenser for almindelig trivsel og sundhed. Andre og langt alvorligere sygdomme, som ikke behandles, vil føre til overdødelighed. Den økonomiske regning vil blive uhyrlig og helt almindelige menneskers livsværk ødelægges i disse dage.
Hvad vi har set hidtil, har været skræmmende uvidenskabeligt. Vores sundhedsminister stod ved krisens begyndelse med en spekulativt konstrueret kurve, som viste sig ikke at have nogen gang på jord. Kurven knækkede aldrig, fordi den ikke kom ud af stedet.
Regeringen var så nødt til at opfinde en anden målsætning, som nu var at undgå dødsfald. Hvilke dødsfald, må man spørge? Selvmord, kræft eller dødsfald, hvor årsagen er grundlæggende ukendt? Nu er den tågede målsætning så ændret igen og denne gang til en gradvis genåbning med et vilkårligt valgt og spekulativt udregnet smittetryk. SSI har præsteret helt spekulative udregninger af smittetryk som baserer sig på teledata og dankorttransaktioner og antagelser om adfærd uden at indrømme, at det i realiteten svarer til at gætte på, hvordan vejret bliver om 14 dage ved at række en finger op i luften.
Det duer heller ikke at anvende antal smittede som beregningsgrundlag for smittetryk, når der hele tiden testes forskelligt og når der ikke testes repræsentativt. Vi har registreret over 500 døde med corona, men ingen har nogen anelse om den reelle dødsårsag og vi ved ikke om de i realiteten alle er døde af noget andet.
Sammenligningen med andre landes dødstal, hvor vi i Danmark roser os selv for et meget lavt tal, er rent galimatias når ingen ved, hvad de er døde af og hvor udbredt smitten er i de forskellige lande. At videnskab for at være videnskab nødvendigvis må baseres på empiri synes at være gået fløjten og at spekulative antagelser i matematiske modeller svarer til at konsekvensberegne sin uvidenhed, er blevet glemt.
Det mest valide tal, som vi har lige nu, da der ikke gøres forsøg på at fremskaffe andre, er det daglige antal indlæggelser og det har længe været meget lavt. Det fortæller dog ingenting om smittetrykket nu – men om hvordan det var for 20 dage siden.
Det er skræmmende at se, hvordan så mange er parate til at smide deres frihed væk og ukritisk underlægge sig autoriteter. Helt forskellige strategier i forskellige lande nyder stor opbakning fra en ængstelig befolkning, der er lykkelig når bare nogen vil befri dem fra at skulle tænke selv. Herhjemme er kritiske stemmer forsvundet fra mediebilledet, oppositionen siger ingenting og den kritik, der findes, kan henregnes til mere eller mindre rablende gale konspirationsteoretikere, som ingen behøver tage alvorligt.
De samme virologer, immunologer og epidemologer interviewes skønt man ikke skal lede længe for at opdage, at der findes stor faglig uenighed. Konformiteten, ensretningen og den uimodsagte monologiske talestrøm dominerer.
Det eneste saglige ville være en øjeblikkelig fuld åbning af samfundet med hygiejne og afstandkrav kun over for syge. Og en uforbeholden undskyldning fra regeringen og nedsættelsen af en kommission, der får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan der i fremtiden kan sikres en relativ selvstændighed for kulturliv og erhvervsliv så ingen regering nogensinde igen vil kunne afskaffe demokratiet og tvinge kulturliv og erhvervsliv i knæ.
Dette er et debatindlæg indsendt af en af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribentens holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.
