Nej tak, Ursula: Vi skal ikke have en europæisk mindsteløn

European Commission President Ursula Von Der Leyen is seen during a news conference following European summit in video conference format, in Brussels, Belgium June 19, 2020. (Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix)
European Commission President Ursula Von Der Leyen is seen during a news conference following European summit in video conference format, in Brussels, Belgium June 19, 2020. (Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix)

180Grader Debat,

23/06/2020

Af Morten Møller Sørensen, politisk udvalgsformand i Venstres Ungdom

Danmark har snart været medlem af Den Europæiske Union i 50 år. Medlemskabet har, i mine øjne, skabt positive resultater for alle parter. Dog har medlemskabet ikke været gnidningsløst. Danmark har sine forskelligheder, heriblandt kan man blot se på Edinburgh-aftalen, hvor Danmark fik de fire forbehold. Men jeg er ikke i tvivl om, at Danmark hører til i EU, og såvel EU og Danmark trækker samarbejdet i den rigtige retning. Her kan vi blot se på sparefaktionens modstand mod den fransk-tyske corona-hjælpefond.

Men når det kommer til diskussion om et mere homogent europæisk arbejdsmarked, så får jeg mine tvivl. Danmark skal klart samarbejde med både EU, som de andre medlemsstater om grænseoverskridende problemer - med grænseoverskridende løsninger. Jeg anser ikke det danske arbejdsmarked eller spanske arbejdsmarked, som et grænseoverskridende problem, som påkræver at EU skal blande sig. Ursula von der Leyen har i sin ”political guideline”, at Kommissionen ønsker at skabe en EU-mindsteløn. 

Dette skal ske med formålet om at sikre de europæiske lønmodtagerne en fair aflønning og bekæmpe working poor-jobs. Men hele forudsætningen for mindstelønnen er baseret på, at alle EU-medlemsstaternes arbejdsmarked grundlæggende minder om hinanden - intet kunne være mere forkert! Eksempelvis er mindstelønnen i Luxembourg på €12, mens den i Rumænien ligger på €1. Ikke blot i lønforskel har vi forskelligheder, men også den generelle løndannelse. I Sverige og Danmark lader vi arbejdsmarkedsparter sammen finde frem til en løn, som skal gøre sig gældende for lønmodtagerne. 

Mens man i de fleste andre medlemsstater baseres på få organiserede lønmodtagere til at kæmpe for en højere løn, som senere hen bliver standardgørende for de uorganiserede. Eller medlemsstater hvor statens mindsteløn er grundlaget for de fleste lønninger. Der er altså tydelige forskelle på medlemsstaternes arbejdsmarked. Og selvom der er fælles symptomer i de forskellige arbejdsmarkeder, så kræver det altså individuelle indsprøjtninger, hvis man skal helbrede arbejdsmarkederne.

Et andet problem som opstår med den europæiske mindsteløn, er hvilken lovhjemmel, som Kommissionen ønsker at bruge. Det er anfægtet i traktaterne, at EU ikke må lovgive om strejke, lockout og lønforhold jf. TEUF art. 153, stk. 5. Alligevel har Kommissionen igennem to valgperioder nu fastholdt, at man skal arbejde mod en fælles mindsteløn. Jeg mener grundlæggende, at EU ikke har en lovhjemmel til at indføre sådan en lovgivning. 

Det strider imod det folkelige mandat, som man har opnået ved traktaterne via folkeafstemninger rundt i Europa. Så må retspraksis og anden lovgivningsårsager falde i baggrunden for, det folkelige mandat i traktaterne, som har igennem traktaterne. Traktaterne har forrang og må betyde, at EU ikke kan lovgive om lønforhold uanset hvilke juridiske smuthuller Kommissionen vil bruge!

Det mest almindelige argument for en modstand mod den europæiske mindsteløn omhandler den danske model. Den danske model er baseret på frihed til at forhandle - uden statens klamme hænder blander sig. Det er jo klart, at hvis EU fastsætter en aflønning vil det få konsekvenser for den danske model. Den svenske forligsmand mener, at arbejdsgivere vil opleve mindre incitament til at indgå i kollektive overenskomster med arbejdstagerne. Konsekvensen af dette kan være et mere ustabilt arbejdsmarked! 

Dette er klart en udvikling i EU, vi skal være dybt bekymret over. Den danske model er, ironisk nok, liberal. Den sørger for at arbejdsmarkedsparter kan aftale løn- og arbejdsvilkår udenom staten. Derfor vil en mindsteløn være ødelæggende for den danske model. 

EU har hverken mandat eller overblikket til at indføre en mindsteløn. Ethvert lovforslag om en potentiel mindsteløn burde kunne samle hele Danmark om et fælles nej. Staten skal ikke fastlægge, hvad borgerne som minimum har fortjent. Danmark har et fleksibelt og stærkt arbejdsmarked. 

Dette har vi opnået med frihed og udenom staten, og vi har endda bedre løn- og arbejdsvilkår end samtlige af EU-medlemsstater. Så tak - men nej tak, Ursula! Vi vil ikke have din mindsteløn.

Dette er et debatindlæg indsendt af to af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribenternes holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.