65 milliarder kroner.
Så meget blev der ifølge Arbejderen svindlet for i EU-systemet i perioden mellem 2002 og 2016, når man ser på de tilbagebetalingskrav, som var blevet blev rejst overfor modtagerne. Hvor stort det reelle tal for svindel er, henstår dog noget i det uvisse. Men et estimeret bud fra OLAF, EU's antisvindelenhed, har tidligere lydt på omkring 45 milliarder kroner om året.
Netop OLAF har spillet en væsentlig rolle i Morten Messerschmidt-sagen, fordi det er den, som har forestået en stor del af efterforskningen om, hvorvidt DFeren begik ulovligheder i forbindelse med et partiseminar. Samtidig spillede OLAF også en noget speciel rolle omkring offentliggørelsen af undersøgelsen af Morten Messerschmidt, da det var DRs EU-korrespondent Ole Ryborg, der selv henvendte sig til antisvindelenheden. Henvendelsen fra Ryborg var ifølge BT betinget af, at hans navn på ingen måde blev nævnt eller ville fremgå af nogle dokumenter.
Herefter gik Ole Ryborg på skærmen på DR, hvor han ikke oplyste om sin iøjnefaldende fremgangsmåde. I stedet fortalte fortalte han seerne om en stor undersøgelse, der ifølge unavngivne kilder netop var blevet igangsat mod Morten Messerschmidt – og at det drejede sig om et millionbeløb.
Tidlig weekend for opgivende embedsmænd
Helt så stort et udestående mener EU-systemet med bistand fra den danske anklagemyndighed dog ikke, at Morten Messerschmidt rent faktisk har. Således er der alene tale om, at han er blevet tiltalt for svindel for lige under 100.000 kroner.
En del af kritikken af OLAF er gået på, at antisvindelenheden arbejder særdeles langsomt. Således gik der næsten 5 år fra Ole Ryborg gik på skærmen hos DR, til tiltalen blev rejst. Eller sagt på en anden måde, så blev retsskridtet først taget, da man efterhånden nærmede sig den almindelige 5 årige forældelsesfrist.
Disse linjers forfatter har tidligere været på besøg hos netop OLAF, hvilket skete i 2019. Et besøg der til en vis grad bekræftede formodningen om en antisvindelenhed, hvor fokus tydeligvis ikke er på at arbejde hurtigt. På samme måde som embedsmændene ansat hos OLAF jeg mødte under besøget i antisvindelenhedens store glasbygning i den centrale del af Bruxelles, på det nærmeste virkede opgivende. Som en af dem fortalte udenfor referat, var svindelen med EU-midler så omfattende og i nogle sammenhænge nærmest absurd, at det hele virkede uoverskueligt og lidt ligegyldigt. Det var ifølge ham grunden til, at det var meget få forhold der faktisk blev undersøgt, med mindre der var tale om svindel for meget store beløb – eller hvor pressen interesserede sig for spørgsmålet.
Billedet af en organisation hvor arbejdsindsatsen i perioder fremstår overskuelig, gik også igen den fredag, hvor jeg var på besøg hos OLAF. For allerede før frokost begyndte store grupper af embedsmænd at gå på weekend, hvilket fremstod som normen i en organisation, hvor der ellers burde være nok at tage fat på.
