Kuratoren for det konkursramte auktionshus Lauritz.com bør se på, om auktionshusets ejere kan hæfte personligt for den gæld, som Lauritz.com har til sine kunder.
Det siger Forbrugerrådet Tænks direktør, Mads Reinholdt, til erhvervsmediet Finans.
- Jeres tal viser, at vi er nødt til at se på, om ledelsen har handlet ansvarligt, eller om driften har været så uansvarlig, at de hæfter personligt, siger han til Finans efter at have set nylige regnskaber fra auktionshuset.
Problemer allerede sidste år
Mediet har set på selskabets nylige kvartalregnskaber, og her er det blevet tydeligt, at auktionshuset allerede i juli sidste år havde en kassebeholdning på bare 4,1 millioner kroner.
Samtidig skyldte virksomheden 30 millioner kroner til kunder, som endnu ikke havde fået pengene for deres solgte varer - et tal, som i marts 2023 var steget til 46,7 millioner kroner.
Mads Reinholdt siger til Finans, at det er op til Lauritz.coms kurator at afgøre, om der kan være et ansvar. Hvis der er det, vil Forbrugerrådet Tænk opfordre kunder med penge til gode om at gå rettens vej for at få dem udbetalt.
Skylder næsten 150 millioner kroner
Tirsdag i sidste uge oplyste Lauritz.com til Ritzau, at selskabet havde fyret 40 ud af dets 120 medarbejdere. Dermed var der stadig i omegnen af 80 medarbejdere i selskabet, da det gik konkurs.
Lauritz.com blev erklæret konkurs, fordi det ikke har været i stand til at betale sine udeståender.
Den samlede gæld i Lauritz.com er på 148,6 millioner kroner. Heraf er gælden til kunderne på 50 millioner kroner i alt.
Hvis ikke Lauritz.coms ejere kan gøres personligt ansvarlige for den gæld, som selskabet har til kunderne, må kunderne vente med at se, hvor mange penge kuratoren kan skrabe ud af selskabet.
Når det hele i sidste ende skal gøres op, kommer kunderne til sidst, sammen med eksempelvis obligationsejere, som selskabet også har en betydelig gæld til.
Før kunder og obligationsejere kommer udgifterne i forbindelse med konkurs og rekonstruktion. Dernæst kommer lønkrav til medarbejdere, og herefter betales ubetalte regninger til staten.
Er der flere penge, vil de blive fordelt forholdsmæssigt mellem de forskellige kreditorer, som er tilbage.
Kilde: /ritzau/
