Ledende overlæge: Vi kender ikke langtidsvirkningerne af vaccinerne - så tænk jer om

Står det til ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital, Kim Varming, bør man tænke sig om, inden man lader sig vaccinere mod corona.
Photo by Hush Naidoo on Unsplash
Photo by Hush Naidoo on Unsplash

Lars Bjørknæs,

16/03/2021

De seneste dage har langt fra budt på gode nyheder i forhold til coronavaccinationerne, hvilket først og fremmest skyldes de problemer, der har været med vaccinen fra AstraZeneca. Således er den blevet knyttet til dødelige blodpropper, hvilket har fået en række lande inklusiv Danmark til at indstille brugen. Det selv om firmaet overfor blandt andet 180grader.dk har oplyst, at man ikke mener at kunne dokumentere nogen sammenhæng.

I forlængelse af Astra Zenecas problemer, lyder der nu advarende toner fra en ledende dansk læge. Det i skikkelse af Kim Varming, der ud over at være ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital indenfor Klinisk Immunologi, også har været en af de mest udtalte kritikere af regeringens coronahåndtering.

Ifølge ham bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man lader sig vaccinere.


Kim Varming : Der er risiko for udvikling af mutationer

Overfor 180grader.dk forklarer han i en email, at problemet først og fremmest skal findes i manglende viden om konsekvenserne af den type af vacciner, der benyttes i forbindelse med coronaen :

- Vi kender ikke langtidsvirkningerne af COVID-19 vaccinerne. Specielt er RNA-vaccinerne ikke tidligere givet til mennesker.

Ifølge Kim Varming kan en stor del af befolkningen løbe en uforholdsmæssig risiko ved at lade sig vaccinere, specielt fordi de slet ikke er i risikogruppen for sygdommens udbredelse :

- Mere end 95 % af befolkningen er allerede immune overfor covid-19. Vaccination af immune personer risikerer at ødelægge den immunitet, som personen allerede har. På den måde er der en risiko for at en vaccination medfører sygdom hos personer der tidligere var immune - næste gang de udsættes for dette virus. Der er tillige en risiko for at vaccinationer giver et selektionspres på virus – således at der udvikles mutationer i stigende grad.