AstraZeneca til 180grader: Ingen forbindelser mellem vores vaccine og blodpropper

Medicinalfirmaet mener alene, at der er tale om at man fra myndighedernes side iværksætter en række ekstra sikkerhedsforanstaltninger.
Pressefoto fra AstraZeneca
Pressefoto fra AstraZeneca

Lars Bjørknæs,

11/03/2021

- Myndighederne har klare og strenge standarder for effektivitet og sikkerhed ved godkendelse af ethvert nyt læggemiddel. Det inkluderer coronavaccinen fra AstraZeneca.

Sådan lød det tidligere på dagen fra Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med, at den satte en foreløbig stopper for brugen af AstraZenecas corona-vaccine i Danmark. Det efter at mere end 140.000 danskere, allerede har fået mindst en indsprøjtning med det engelske firmas vaccine.

En udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen der senere på dagen blev fulgt op af Mette Frederiksen, der på et såkaldt doorstep-pressemøde oplyste, at det var frygten for følgevirkninger af vaccinen som eksempelvis blodpropper, der er årsagen til pausen for brugen af AstraZeneca-vaccinen.


AstraZeneca : Alt er testet og godkendt

På 180grader.dk har vi været i kontakt med AstraZenecas presseafdeling der oplyser, at der ikke er fundet nogen forbindelse mellem firmaets vaccine og så de påståede følgevirkninger såsom blodpropper. Firmaet oplyser overfor 180grader.dk, at man er bekendt med udtalelserne fra de danske myndigheder.

På samme måde som AstraZeneca også oplyser, at der er tale om en vaccine, som har været igennem omfattende studier. Forskningsstudier der har dokumenteret, at der ikke skulle være problemer med anvendelsen.

Uanset indsigelserne fra AstraZeneca, har stoppet for brugen af virksomhedens vaccine betydet, at der nu forventes yderligere forsinkelse på, hvornår alle danskere kan være vaccineret mod corona. Den foreløbige melding lyder på, at vi skal hen i august, før dette er sket.