Et nyt jerntæppe er uundgåeligt, men desværre en nødvendighed

William Heiberg-Grevy,

24/01/2021

Stigende konflikter mellem Kina og Vesten har ført til et tydeligt skel mellem vores to kulturer, og det er indlysende, at ikke begge kulturer kan dominere de internationale spilleregler eller ønsker at acceptere hinanden. Spørgsmålet er, hvor længe vi vil finde os i at blive pryglet af Kina. 



Den vestlige civilisation har i mange årtier været den afgørende spiller, hvad angår fastsættelsen af de internationale spilleregler både handelsmæssigt gennem WTO og den vestlige civilisations syn på menneskerettigheder gennem Human Rights Council. Desværre har Europa og USA mødt en voksende modstrøm fra et Kina, der i højere grad ønsker at pålægge ikke blot sin egen befolkning frihedsindskrænkninger, men nu også europæerne. Et stigende antal reprimander fra kinesiske ambassader i Europa samt Kinas kritik af flere europæiske landes beslutning om at udelukke kinesiske Huawei fra at levere 5G-netværk, har udløst et klart ideologisk skel mellem den vestlige civilisation og den kinesiske. Det er tydeligt, at en ny kold krig er indtruffet, spørgsmålet er, om vi beslutter os for at kæmpe eller blot lade Kina dominere det 21.århundrede med sin udemokratiske og frihedsindskrænkende ageren.


Jeppe Kofod- for optimistisk til at være sandt 


Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod har i ledtog med vores statsminister Mette Frederiksen sat en ny og mere kritisk dagsorden for Kina ved blandt andet at fjerne dem fra det danske 5G-netværk, da det kan skade vores kritiske infrastruktur. Derudover synes det strategiske partnerskab med Kina, som siden 2008 har eksisteret at være mere til gavn for Kina end omvendt. Partnerskabet må standses, og en ny Kina-kurs må sættes på dagsordenen. Alligevel forsvarer udenrigsminister Jeppe Kofod EU’s nye investeringsaftale med Kina, som alt andet er et klart signal til USA, at EU bevæger sig tættere handelsmæssigt mod Kina. Jeg mener bestemt dette er en fejltagelsen, som EU-parlamentet skal nedstemme taget det seneste års hændelser i betragtning. Vi har oplevet et Kina, som ikke blot har skjult vigtig information om corona-udbruddet fra resten af verdenen, men som også har overtrumfet Hong Kongs love i form af the Basic Law, og har fjernet alle prodemokratiske politikkere samt indført en ny sikkerhedslov, der med garanti har ført Hong Kong ind i en ny mørk tidsalder. 2020 har i sandheden været et tilbageskridt for de demokratiske værdier. Løsningen er ikke at indgå nye investeringsaftaler med Kina, men derimod fører en ny kritisk kurs, der skal slå hårdt ned på Kina. Vi bliver i Europa nødt til at sige fra overfor den kinesiske ekspansion for ellers vil det få fatale konsekvenser for den vestlige civilisation. Vi har allerede set, hvordan Kina har overtaget store dele af den finansielle sektor i de sydeuropæiske lande som Grækenland og Italien, hvor kinesiske virksomheder opkøber virksomheder og infrastruktur. EU må og skal indføre en fælles Kinapolitik, som forsvarer vores værdier. Vi må forstå, at det har en pris at stå op for sine værdier, især når det gælder de handelsmæssige konsekvenser ved disse valg. 


 Den Kolde Krig om igen og så alligevel ikke

 

Historien har det med at gentage sig selv i det 21.århundrede. Vi ser en ny konfrontation mellem to store civilisationer. Den kinesiske og den vestlige civilisation. Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen drager paralleller til den nyopstået konfrontation. To civilisationer står overfor hinanden, der ikke blot har en stærk militær magt, men også en økonomisk styrke, der næsten udligner hinanden. Kina har formået at skabe en økonomi på få årtier, som har overhalet stort set alle velfungerende økonomier, og det er her forskellen ændre sig fra Den Kolde Krig. Sovjetunionen var dømt til at tabe i længden, da de ikke havde den nødvendige økonomiske styrke, som Kina derimod har. Spørgsmålet er, hvilke værtøjer vi skal bruge for at forsvare vores værdier mod et Kina, der ikke ønsker at være en del af den civiliseret verden.