Vores europæiske identitet har siden oprettelsen af EU været et værdsat element for den europæiske forbundsdrift og samhørighed, som i dag bliver sikret gennem investeringer i europæisk kultur gennem flere organisationer så som the Directorate General for Uddannelse, Ungdom, Sport og Kultur, der sigter mod at støtte kulturelle og kreative industrier og fagfolk gennem en række initiativer såsom musikkonkurrencer, global kunst og udvekslingsprogrammer. At være en del af den europæiske identitet har især gennem EU været en vigtig faktor da disse forbedringer, der har til formål at sikre kultur, vil skabe stærkere bånd mellem EU-landene, som har været et værdsat mål for EU, især efter 2. verdenskrig og den kolde krig.
Hvordan prøver vi at skabe en stærkere europæisk kultur?
For bedre at forstå europæisk kultur er vi nødt til at tage et kig på fortiden. Det hele begyndte i henhold til Schengen-aftalen, der blev underskrevet den 14. juni 1985 af fem medlemslande i det tidligere europæiske økonomiske samarbejde. Ideen var at opbygge et Europa uden grænser, det såkaldte “Schengen-område”, der ønskede at skabe et frit marked og en samlet europæisk identitet.
Nu 34 år efter denne aftale står EU-samarbejdet over for enorme problemer, selvom EU har forsøgt at tage initiativer gennem programmer som Erasmus-projektet og Creative Europe. EU er naturligvis opmærksom på disse problemer, men har dog ikke formået at løse dem tilstrækkeligt, og som et gammelt ordsprog siger: ”Det, der vindes ved udvidelse, går tabt i samhørighed.” Brexit er et klart eksempel på et problem, der er blevet udløst grundet EU’s magtcentralisering i Bruxelles samt for mange interesser, som EU skal tage højde for. Denne udvidelse viser tydeligt, at EU er blevet et for stort organ, der centraliserer EU's magt, og for at sikre EU's fremtid skal investeringer i den europæiske kultur spille en større rolle.
Et af de stærkeste initiativer EU har prøvet at fokusere på, er en strategi, der har til formål at sikre en international samhørighed i EU gennem initiativer i de europæiske kulturhovedstæder, som er et program stiftet af Creative Europe, der sigter mod at øge de europæiske borgeres følelse af at tilhøre et fælles kulturområde. Programmet har været en succes, siden det blev grundlagt i 1985
Et andet vellykket program, som EU har oprettet, er Erasmus-programmet, som er et EU-udvekslingsprogram, hvor universitetsstuderende kan studere i udlandet i forskellige EU-lande, der er designet til at kombinere uddannelse, sport, ungdom og vigtigst af alt at styrke vores europæiske identitet uden for vores land. Det giver unge studerende muligheden for at rejse ud i Europa og opleve et nyt land og en ny kultur, det giver dem også en mulighed for at skabe tætte relationer, som er målet med hele programmet, da det kan styrke denne europæiske nationalfølelse. Og da dette er en vanskelig tid for EU, giver det mening, at de har besluttet at investere 14,7 milliarder euro i projektet, da det er med til at holde EU stabilt. Men opretholdelse af EU-båndene mellem medlemslandene er ikke det eneste formål med dette program, og som organisationen nævner i sine erklærede mål, ønsker den at give europæiske studerende et bredere perspektiv på kulturer og give dem en uforglemmelig oplevelse. Gennem mange år har dette program været i funktion, og mange studerende har givet mange interessante kommentarer omkring deres ture, som det ses i kommentaren herunder;
”Mit Erasmus-semester var noget, jeg aldrig ville ændre. Det gav mig vidunderlige venner i Du-brovnik og i hele Europa, utallige minder og følelsen af, at du er den eneste person, der kan gøre dig selv lykkelig. Der er ingen mening i at være jaloux på andre - hvis du vil se dig rundt, er du nødt til at tage beslutningen selv. "
Kristin på University of Dubrovnik
Flygtningekrisen blev ikke løst uden ofre
I 2015 modtog EU et enormt antal flygtninge fra Middelhavet, hvilket skyldtes krig og fattigdom i Syrien, Afghanistan og Eritrea. Mere end 5 millioner flygtninge fik asyl i EU under krisen, men det blev ikke løst uden ofring. EU-samarbejde under krisen blev hårdt påvirket af frustrationer og manglende kontrol i EU-landene, da de ikke kunne blive enige om, hvordan de skulle løse krisen i Europa. Nu fire år efter at flygtningekrisen eksploderede i Europa, har Storbritannien besluttet at forlade EU hovedsageligt på grund af samarbejdet om retslige og indre anliggender, der består af en fælles EU-migrations- og asylpolitik.
Dette eksempel viser, hvordan ødelæggelse af EU-fællesskabet kan blive skadet gennem dramatiske kriser og interne stridigheder. Det er derfor vigtigt, at EU forsøger at skabe et tættere samarbejde og samhørighed mellem de 28-medlemslande (snart 27) gennem europæisk kultur. Vi ved, at vi gennem kultur kan fremme vores europæiske værdier og skabe stærkere bånd inden for EU. Derfor har Europa-Kommissionen besluttet at give et budget på 1,46 mia. EUR til Creative Europe.
I 2018 blev det såkaldte europæiske år for kulturarv arrangeret af EU med det formål at opmuntre folk til at deltage mere i den europæiske kultur og styrke følelsen af at tilhøre et forenet Europa. Med et budget på 8 millioner euro har ordførerne Tanya Hristova (BG / PPE) og Babette Winter (DE / PES), der har arbejdet med programmet kommenteret følgende ”Uddannelse og kultur har en bred indflydelse på alle livsområder og bidrager til social integration og samhørighed. Derfor bør det europæiske år for kulturarv 2018 skabe bedre rammer for en regional kulturudvikling, åbne nye muligheder for bæredygtig kulturturisme og forbedre mulighederne for kulturen ”. Uddannelse har derfor været vigtig for EU, da uddannelse er en af de mest effektive måder, der bidrager til social samhørighed.
Donald Tusk - en stærk tilhænger af EU's kultur og uddannelse
For syv år siden blev en stærk tilhænger af den europæiske kultur tildelt ”Den europæiske pris for politisk kultur” som en gestus for at vise, hvor meget EU værdsætter mennesker som Donald Tusk. Tusk har siden sin tildeling og udnævnelse som præsident for Det Europæiske Råd kæmpet for at sikre og forbedre uddannelses- og udvekslingsprogrammer. Og som han udtalte i 2017 på the Leaders’ Agenda, er uddannelse og kultur de vigtigste mål, EU skal fokusere på at forbedre. ”Vi havde en konstruktiv diskussion om otte konkrete ideer. Et eksempel er at gøre Erasmus-programmet mere inkluderende, så et stigende antal europæere drager fordel af at lære hinandens kulturer at kende, mens de bor og studerer i et andet EU-land.” Så meget som han og andre mennesker ønsker at hjælpe med at styrke EU's bånd, må vi også acceptere det faktum, at et stort mindretal af EU-borgerne og politikere ikke ønsker at se EU på den måde, hvor magten bliver mere centraliseret i EU.
EU's fremtid
Når vi ser på Europa om 50 år, vil der så stadigvæk være et stærkt EU? Det enkle svar er, at vi ikke kan vide med sikkerhed, om EU vil eksistere. Vi har dog siden begyndelsen af EF set dramatiske ændringer inden for EU, og især Brexit har været den største trussel mod EU-samarbejdet sammen med Front Nationale i Frankrig og Party of Freedom i Holland. Disse bevægelser, der har støtte fra en stor del af EU's befolkning, vil spille en rolle i EU's fremtid. Men som Abraham Lincoln engang sagde: "Den bedste måde at forudsige din fremtid på er at skabe den."
