Hvorfor modarbejder WHO lovende og billig medicin, som kan stoppe coronakrisen her og nu?

Stig Ekkert,

21. april 2020

Man skal ikke følge meget med i mediebilledet for tiden, før man (jeg gør i det mindste) irriteres af underlødige angreb mod det billige, velkendte lægemiddel hydroxyklorokin/klorokin.

Indslagene savner typisk basal research, og er ofte afskrifter fra amerikanske medier eller kritikløs penneføring og mikrofonholderi for videnskabsmænd, der i fællesskab sammenblander det meget uskadelige hydroxyklorokin (som er det eneste der bruges i Danmark, USA og Frankrig mv.) med det meget giftige klorokin.

F.eks. skriver de om obskure rygter om klorokin i massive overdoser og slugt akvarierens, hvilket er noget som trækker store overskrifter. Den sønderlemmende mediedækning af det billige, velkendte og tilstedeværende hydroxyklorokin modsvares af en lige så tendentiøs forherligelse af den amerikanske moneymaker Remdesivir, der er uprøvet, helt uden dokumentation og med svære bivirkninger.

Ingen af de to stoffer har i videnskabelig forstand endnu bevist, at de for alvor kan stoppe covid-19 (omend hydroxyklorokin har mere og bedre dokumentation). Måske vil de begge få en plads i behandlingen.

Men mens Remdesivir - uanset om det virker - er fyldt med bivirkninger på kort sigt og sikkert flere på lang sigt, så er hydroxyklorokin det stik modsatte. Det er ekstremt velkendt gennem 50 år og i lægehånd helt uskadeligt.

Samtidig er Remdesivir endnu ikke godkendt og kan tidligst bruges om nogle måneder. Ikke mindst kommer Remdesivir til at koste en mindre formue.

Hydroxyklorokin koster derimod tyve kroner for en kur og medicinen står på hylderne, og hvis det viser sig at have succes i de forsøg der tikker ind, så kan det nærmest løse krisen her og nu. Hvorfor er der så så meget modstand mod hydroxyklorokin?

Det har ikke gavnet hydroxyklorokin, at Trump nok lidt vidtløftigt i starten af marts forsøgte at udtale: "hydroxy-chloroquine could be the biggest gamechanger in medical history" og straks skred til handling og indkøbte store doser i Indien, så malaria-, Lupus- og gigtpatienter frygtede for supply til deres sygdom.

Samtidigt udfordrede han videnskaben ved at sige, at han ikke kunne vente på klassiske videnskabelige resultater, der først blev færdige om måneder, da man uden handling kunne forvente to millioner døde i USA.

På trods af, at hydroxyklorokin er notorisk ugiftigt, og bruges af hundredtusinder mod leddegigt og Lupus hver dag, ville FDA (Lægemiddelstyrelsen i USA) ikke tillade brug mod noget nyt som covid-19.

Det mægtige FDA plejer absolut selv at bestemme alt, men Trump nægtede, og provokationen blev gennemført ved at FDA blev overbevist om det rationelle i (tvunget til) at indføre, at hydroxyklorokin kan bruges af alle læger i felten efter skøn, kaldet 'compassionate use'.

Da hydroxyklorokin blev synonymt med Trump skulle midlet tilsyneladende kanøfles af alle de aviser og medier, han har lagt sig ud med ved at kalde dem 'fake news'. Mediernes behandling af 'Trumps medicin' blev så overdrevent politisk farvet, at det ofte antog komiske former.

Retfærdigvis kom Fox News på banen med farverige modtræk i den lette ende. Men summa summarum er det som om, at mange (både videnskabsmænd og journalister) hellere ser, at folk dør, end at hydroxyklorokin skulle lykkes og Trump få ret.

Imidlertid er hydroxyklorokins svære odds ikke Trumps skyld alene. Lige fra starten har WHO, CDC i Atlanta og alle lægemiddelstyrelser haft en anden 'darling', nemlig det beviseligt bivirkningstunge Remdesivir. Det nye middel, der nærmest grundløst fremhæves i tv-indslag og artikler, er hidtil uden et eneste succesfuldt randomiseret videnskabeligt studie i bagagen. Altså færre end hydroxyklorokin og med mange flere bivirkninger.

Det man kan læse af de hidtidigt få forsøg, der har dokumenteret, at lidt over halvdelen af de svært syge blev raske, men ingen ved om de var blevet det alligevel, da der ingen sammenligningsgruppe var. Til gengæld fik hele 60% birkninger og heraf 23% alvorlige og livstruende. Det er omkring 100 gange flere bivirkninger end ved klorokin/hydroxyklorokin.

Men modsat de konstante grundløse angreb på hydroxyklorokin, tegner de samme medier et ligeså grundløst, men modsatrettet lyserødt billede af Remdesivir, der til en produktionspris på 9 USD officielt forventes at kunne sælges til ca. 1000 USD, omend fabrikanten Gilead lover at sælge det en del billigere til ulande og Kina.

Med syvtommersøm kan enhver ved læsning af artikler slå fast, at Remdesivir til dato ingen data har på, at det duer på eller overhovedet kan bruges på mennesker.

Alligevel er det indtrykket, man får af artikler på videnskab.dk, dr.dk, TV2.dk og i nyhedsudsendelser.

Remdesivirs har åbenbart været favoritten lige siden starten. For som det lød på TV2-nyhederne forleden:

Allerede i februar sagde Bruce Aylward, der er rådgiver for WHO's generaldirektør, til CNN, at "lige nu er der kun et lægemiddel, som vi tror kan have en reel effekt, og det er Remdesivir."

Kan det mon have noget med penge at gøre?