Forestil dig at Hitler vandt krigen, og Danmark blev tysk

Forestil dig et Europa hvor Hitler havde vundet 2. verdenskrig. Forestil dig at Danmark var blevet indlemmet i Det Tredje Rige, som en region i Tyskland. Det var blevet gjort ulovligt at tale dansk i skolen, på kommunen, ja sågar på gaden. Danske navne var ulovlige, Frederik bliver til Friedrich og Henrik bliver til Heinrich. Dannebrog var også ulovligt, og over Christiansborg hang et stort rødt flag, med et hagekors i midten. Homoseksuelle, politiske modstandere, dansksindede og andre typer der ikke passede ind i nazisternes billede af en god germaner blev systematisk henrettet eller fængslet. Forestil dig at Hitler satte en større immigration i gang, og flyttede folk fra de mest tysksindede dele af Tyskland til Danmark, i milliontal. Disse mennesker ændrer på Danmark, ikke af ond intention, men pludselig er en stor del af folket der bor i ‘dansk territorium’ tysksindede.

Forestil dig så at Hitler døde midt i 70’erne. De tyskere der i sin tid blev flyttet til Danmark har fået børn, og udgør nu omkring 40% af den ‘danske’ befolkning. En stor del af denne gruppe er stadig tilhængere af den tyske stat, og føler sig fremmedgjorte af danskheden. Samtidig er der en stor gruppe tyskere, og en endnu større procentvis gruppe danskere der har fået nok af nazismen, de har fået nok af at få at vide hvad de må sige og tænke. De kigger på lande som England, Frankrig og USA med misundelse. Lande med demokrati og ytringsfrihed. De starter en bevægelse, og tre år senere går alle tyskere til valg og stemmer en konstitution igennem. 

Konstitutionen er ikke helt på linje med de andre demokratiske konstitutioner i Europa. For eksempel er der i den en politisk udvalgt forfatningsdomstol, med poster der kun kan udpeges af to navngivne partier. Konstitutionen genindsætter den tyske kejser, selvom der i 30’erne demokratisk var valgt en republikansk styreform. Du må igen snakke dansk som det passer dig, og Danmark får sågar sit eget regionale parlament, men i konstitutionen står at Tyskland er udeleligt, og at Danmark aldrig kan løsrive sig. Ja, det er nok ikke helt konstitutionen du havde drømt om, men det er nu engang bedre end Hitlers totalitære diktatur. Frygten for en nazistisk arvtager, der er klar til at tage over efter Hitler skræmmer dig nok til at bakke op om den nye konstitution.

Op igennem 80’erne og 90’erne vokser den danske kultur tilbage. Journalister, forfattere og sangskrivere skriver på dansk igen. Du kan igen flage med Dannebrog i Parken når FC København (ikke Kopenhagen Fußballverein som under Hitler) spiller mod de tyske klubber. 

Den frisindethed der før kendetegnede Danmark er på vej tilbage.

I 00’erne begynder dig og dine landsmænd at kræve mere uafhængighed fra den tyske stat. I vil gerne have at dansk igen bliver prioriteret i folkeskolen. I vil gerne have et lokalt politi, der bliver styret fra København. I vil gerne selv styre jeres velfærd. Og så er i trætte af at sende dobbelt så mange penge til Berlin i skatter, som i får igen. I er trætte af at sende skattepenge til Østtyskland, der gør at de i Østtyskland nu har bedre motorveje, bedre offentlig transport og bedre velfærd en jer, på trods at at i betaler væsentligt mere i skat. I sender et forslag om øget autonomi gennem det regionale danske parlament, og det bliver vedtaget. I sender det videre til rigsdagen i Berlin, hvor det også bliver vedtaget. Mange af de tyske politikere kan godt se det fornuftige i øget selvbestemmelse. Men den går desværre ikke. Forslaget, som altså er blevet vedtaget i to lovgivende forsamlinger, bliver afvist af den politisk udpegede forfatningsdomstol. Dommerne i forfatningsdomstolen er delvist indsat af det parti, som sprang ud af resterne af Hitlers parti, hvor man i øvrigt finder mange efterkommere af tidligere topnazister.

Forestil dig nu at du er en ung universitetsstuderende i 2019. Du er progressiv og ser verden ud fra et liberalistisk perspektiv. Du mener at vor globale menneskerettigheder er noget at værne om; retten til at samle os, retten til at ytre os og retten til selvbestemmelse. Forestil dig at et flertal af os danskere i 2017 stemte et forslag om en folkeafstemning der skal afgøre om vi fortsat skal være tyskere igennem. Fra Berlin kalder de afstemningen ulovlig, fordi der i konstitutionen fra 1978 (umiddelbart efter Hitlers død), står at Tyskland er udeleligt. Du føler dig dansk og er træt af at få bemandinger fra Berlin om hvad du må gøre og ikke må gøre. Dine naboer, klassekammerater, forældre og fodboldkammerater har det på samme måde. I er ikke en ekstrem gruppe, i er folket. I stemmer Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Konservative. I er alle repræsenteret. I er fast besluttede, I holder folkeafstemningen alligevel. Denne overgang skal ske på en demokratisk og ikke-voldelig måde. 

På vej ned at stemme, ser du at der er ragnarok i gaden. Hvad der skulle have været en fredelig dag i demokratiets ånd, giver nu folket flashbacks til Hitlers tid. Gaderne er fyldt med militærpoliti, der med magt forsøger at sabotere valget. De bryder ind på valgstederne for at konfiskere stemmeurnerne, og de holder ikke igen med at bruge deres politiknipler for at komme igennem menneskemængderne. Der er over 1000 sårede da valgdagen er ovre. Du har et brændende ønske om at slå igen, men sagen er vigtigere. Og sagen er ikke-voldelig. De følgende dage kommer valgresultatet ud. Et stort flertal har stemt for en selvstændig dansk stat. Den danske præsident udråber Danmark som en selvstændig republik, men suspenderer den i samme tale, med en opfordring om at finde en løsning med Berlin gennem politisk dialog . Derefter anholder den tyske stat en lang række af de politikere der har repræsenteret det danske folk, og truffet beslutninger med det danske folks mandat, men udover det, anholder de også parlamentets formand for overhovedet at tillade en debat om dansk selvstændighed i parlamentet, samt NGO-ledere der har stået i spidsen for de fredelige demonstrationer.

Disse folkets stemmer er nu efter to års varetægtsfængsling blevet idømt mellem 9-13 års fængsel. Mere end hvad man får for drab og voldtægt.

Hvis du bytter Danmark ud med Catalonien, Tyskland ud med Spanien og Hitler ud med Franco, så har du her årsagen til at Barcelona nu på tredje uge står i brand.