En skurk på fri fod i Tennessee, USA. I et anfald af uindskrænket kapitalistisk grådighed har en afskyelig immitation af et menneske kørt rundt til småforretninger langt ude på landet for at opkøbe håndsprit og mundbind. Forbryderen havde til hensigt at sælge dem videre til højest bydende via Amazon.
Kan man forestille sig noget mere afstumpet og nederdrægtigt end at profitere på andre folks angst for en løbsk epididemi?
Heldigvis slog kammarat Bezos hurtigt ned på sådanne udnyttere ved at forbyde folk at sælge håndsprit til markedspris. Mandens 17.000 flasker håndsprit samler nu støv i garagen. Så kan han lære det!
Den slags historier føltes godt i mavsen indtil man overvejer konsekvenserne af dette tiltag:
1) 17.000 flasker håndsprit, der kun ville have gjort ringe gavn i isolerede lokalsamfund med lav befolkningstæthed bliver *ikke* sendt til byer, hvor smittefaren er højere.
2) Ingen i USA's resterende 49 stater kopierer mandens fidus og får flyttet håndsprit fra småbutikker til dér, hvor de efterspørges mest.
3) Det kunstige prisloft betyder, at de første, der logger på Amazon kan opkøbe al den tilgængelige håndsprit for næsen af alle andre. Højere, konkurrencebestemte priser betyder, at flaskerne bliver mere ligeligt fordelt.
4) Der bliver *ikke* sendt et prissignal til kemivirksomheder om, at der er stor efterspørgsel på håndsprit. Altså produceres der mindre end folk faktisk efterspørger midt i en historisk sundhedskrise.
Økonomisk forståelse er ikke noget man kan tillade sig at fnyse af, som værende for jordisk, gement og materialistisk til at være ens opmærksomhed værdig.
Om de rette varer, produceres og leveres til rette tid kan være et spørgsmål om liv og død.
Hvis nogen letter halepartiet og fremskaffer, hvad folk desparat ønsker, er det ualmindeligt småligt at misunde dem et overskud, der i sidste ende er udtryk for deres medmenneskers taknemmelighed.
