Socialdemokraternes udligningsreform rammer almindelige lønmodtagere hårdest

Nikolaj Bøgh,

18/02/2020

Da regeringen for få uger siden fremlagde sit forslag til udligningsreform, skete det på grundlag af en nøje tilrettelagt fortælling om, at det var de hovedrige nordsjællændere, der skulle til lommerne, så der kunne blive råd til ordentlig velfærd i hele landet. Men sandheden er, at reformen truer med at gøre tilværelsen ikke så lidt sværere for helt almindelige lønmodtagerfamilier.

Som CEPOS har beregnet, vil der være 23 kommuner, der netto mister penge som følge af reformen. De eneste to muligheder for at finansiere den øgede udligningsregning er højere kommuneskatter eller lavere serviceniveau. Det er et valg mellem pest eller kolera.  

En stor del af de kommuner der rammes, er borgerligt ledede kommuner i hovedstadsområdet, som har et serviceniveau, der ikke ligger over landsgennemsnittet. Derfor vil det med stor sandsynlighed ende med skattestigninger for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau. Borgerne i hovedstadsområdet har imidlertid i forvejen, på grund af ekstremt høje boligpriser og boligskatter samt generelt højere leveomkostninger, et væsentligt lavere rådighedsbeløb end borgerne i resten af landet. En almindelig nordjysk lønmodtagerfamilie har således 74.000 kr. mere om året i rådighedsbeløb end en tilsvarende familie i hovedstadsområdet. 

De borgere, der i forvejen har mindst til sig selv, skal altså nu betale endnu mere for at hæve serviceniveauet andre steder i landet. Ellers måske bare for at andre kan få lavere skatter. For en pæn portion af de kommuner, som regeringen vil tilgodese, rammer i forvejen det statsligt fastsatte service- og anlægsloft. De kan med andre ord ikke bruge flere penge, end de allerede gør, fordi de allerede bruger alt hvad de må på service og anlæg. I stedet er de henvist til enten at lægge de ekstra udligningskroner i kommunekassen eller også kan de sænke skatten, så deres borgeres rådighedsbeløb kan blive endnu større. Det har vist ikke så meget at gøre med at sikre ordentlig velfærd i hele landet. 

Dem, der bliver ramt relativt hårdest af de stigende kommuneskatter er naturligvis de familier, der i forvejen har mindst til sig selv. Kommuneskatten er desuden ikke en progressiv skat som statsskatten, men er en bundskat, som rammer alle med det ramme procentbeløb. Almindelige lønmodtagerfamilier vil derfor blive ramt forholdsmæssigt hårdere end de såkaldt ”rige nordsjællændere”, som regeringen ellers havde sagt skulle betale gildet. I Solrød Kommune vil en funktionærfamilie miste 3.700 kr. og en LO-familie 2.100 kr. I de nordsjællandske kommuner, kan regningen for en LO-familie blive på op til 3.700 kr. årligt, mens en funktionærfamilie vil kunne blive udsat for et skattesmæk på 6.300 kr.

Det hænger ikke sammen. Der er ingen rimelighed i, at lønmodtagere, der i forvejen er hårdt spændt for økonomisk, skal betale endnu mere til andre lønmodtagere, som i forvejen har omtrent den samme service, men et langt større rådighedsbeløb.