At tage ansvar for Danmark og verden har altid været en del af fundamentet i at være blå for mig.
Det har ligeledes også været selvsagt for befolkninger verden over, at når nationen har stået i en krisetid - så stemte man borgerligt. Det gælder såmænd både når der var behov for oprustning af militær eller knivskarpe økonomiske reformer.
Vi befinder os i øjeblikket i en ny krise – en klimakrise.
Venstrefløjen har gjort hvad de gør bedst, hvilket er at råbe vagt i gevær.
Det er dog ”desværre” således at mængden af dommedagsforudsigelser langtfra er proportionel med CO2 reduktioner. Det samme gælder det utal af punktafgifter, som både SF & Enhedslisten jævnligt foreslår.
Partierne har over årene nærmest formået at samle et helt katalog af planøkonomiske forslag såsom nationale flyafgifter eller diverse afgiftsforslag i tilfældige produktionsled hos landbruget.
De har på trods af deres til tider meget utopiske løsningsforslag, alligevel sat sig tungt i befolkningens bevidsthed på klimaspørgsmålet.
Socialdemokratiet og dermed regeringen har allerede vist, at de langtfra er leveringsdygtige på dette spørgsmål. De prioriter hellere arbitrære fratrædelsesordninger til arbejdsdygtige danskere fremfor egentlig klimareformer. Det gør de på trods af, at de har indgået en klimalov med et parlamentarisk flertal.
Et flertal som ifølge dem selv kræver klimahandling ”nu”, men alligevel ikke presser regeringen hårdere, end at det såmænd er blevet Arnes tur lang tid før, at det overhovedet er blevet Grethas.
Det borgerlige Danmark må og skal derfor træde til, og vise det fornødne ansvar.
Konkret handler det om en markedsdrevet løsning, hvor etableringen af en ensartet CO2e-afgift er en klar hjørnesten. Det er sågar forfattet i flere af vores økonomiske-”bibler” at negative eksternaliteter kan modvirkes via en afgift.
I tvivlspørgsmål om hvorvidt udledning af kuldioxid overhovedet er en negativ eksternalitet, da kan man vel argumentere for den indirekte konsekvens som øget CO2 i atmosfæren medfører.
Fx at flere områder bliver ubeboelige, hvor nogle ganske enkelt bliver oversvømmet, mens andre modsat tørrer fuldstændig ud og omdannes til såkaldte ”hotzones”.
Herhjemme har vi ligeledes investeret i et virvar af værn mod oversvømmelser og sikret flere dele af hovedstaden imod store oversvømmelser.
En CO2e-afgift vil være den markedsorienteret løsning, som vil kunne katalysere de CO2 neutrale løsninger, som vi i dag mangler på flere områder. Det gælder blandt andet en CO2 neutral transport, fødevarer og en 100% grøn energisektor, hvor der i øjeblikket er tårnhøje ambitioner og et kæmpe udviklingspotentiale.
Dette skal skabes i et frit marked, hvor ideerne og løsningerne kommer fra befolkningen og forskningen – fremfor nogle venstreorienterede partikontorer. De vil hellere tvinge planøkonomi, ekspropriation og bjørnetjenester ned over hovedet på os.
Deres løsningsforslag kan altid fordeles i to kasser - forbyd eller begræns. Det er altid flyv mindre, forbyd kød eller stop med at køre bil. Det er som om, at glasset aldrig nogensinde må være halvt fyldt, og at se muligheder for vækst er det selvsamme, som at indgå en pagt med satan.
Det er derfor på tide at vi fravrister den ”grønne” stafet fra venstrefløjen, fordi med deres enten forslæbende eller betonkommunistiske tilgang, da når vi absolut ingen steder.
