Hjælpepakker sætter fokus på symbolpolitik

Martin K. Madsen,

20/04/2020

Lørdag den 18. april vedtog et enigt folketing at forlænge de hjælpepakker, der skal redde dansk erhvervsliv fra totalkollaps i kølvandet på coronakrisen. Vist er det ikke udpræget liberalt at redde virksomheder, der er økonomisk i bekneb, men i lys af det faktum, at virksomheder er lukket som følge af et regeringsindgreb, mener jeg godt det kan forsvares til fulde.

Noget jeg omvendt har brugt energi på er at studere, hvad hjælpepakken reelt indeholder. Jeg har bemærket mig, at særligt SF og Enhedslisten er meget tilfredse med aftalen, fordi den ifølge dem indeholder et markant opgør med skattely og fordi den gør, at grådige virksomhedsejere ikke bare kan udbetale hjælpepakken i udbytte til sig selv. Store socialistiske sejre, må man forstå.

Jeg har gravet lidt ned i aftaleteksten og den bagvedliggende jura, samt forhistorien. Det, der dukker op er, selv når jeg prøver at være nådig, at venstrefløjen mest af alt går op i symbolik - de synes simpelthen på kold og kynisk vist at udnytte, at deres vælgere tilsyneladende ikke interesserer sig meget for økonomi, virksomhedsdrift og erhvervsjura.

Først er der diskussionen om skattely.

Det er et område, hvor mange socialister, ofte forfalder til uhæderlig optræden. Jeg har prøvet siden år 2000 at få en fast, konkret og klar definition på, hvad et skattely er, hvornår der skal gribes ind og hvornår det er i orden. Oftest ender jeg med et overordnet svar såsom ”de skal betale deres skat”, men nærmere kommer vi det aldrig helt.

Lad os sige det med det samme. Der findes højskattelande og lavskattelande. Er man bosiddende i et højskatteland (som Danmark), så er der god ræson i at lade sig beskatte i et lavskatteland. Den mekanisme er ret ligetil, og er den samme mekanisme, der gør sig gældende, når danskerne handler i udlandet på nettet eller køber deres sodavand syd for den danske grænse.

Loven er sådan, at det er helt i orden. Hvis en virksomhed er multinational, og har aktiviteter i flere lande, så giver det fuldt ud mening, at pengene kan flyttes rundt mellem landene. Nogle virksomheder har produktion et sted, research and development et andet sted og deres salg og marketing et tredje og fjerde sted. Eftersom nogle af disse aktiviteter er underskudsgivende, så er det fuldt ud logisk, at pengene kan flyttes rundt. Alternativet er mindre økonomisk aktivitet og færre arbejdspladser.

Der findes to begreber indenfor skattelydiskussionen: Skatteplanlægning og skatteunddragelse. Langt, langt de fleste større virksomheder skatteplanlægger (ligesom danskere gør, når de tjekker om deres fradrag er i orden), mens kun et fåtal er så brodne, at de gør sig skyldige i skatteunddragelse. Skatteunddragere er kriminelle og skal straffes som sådan. Problemet er bare, at mange socialister slet ikke skelner - for dem er det i sig selv ondt ikke at betale skat i Danmark, og derfor skeler man ikke til, om folk er lovbrydere eller lovlydige.

Gør man sig skyldige i dette, så bør man skamme sig!

Nuvel. Hjælpepakken er kommet og den bliver af SF og Enhedslisten solgt som om, at der nu for alvor gøres op med skattelyene. Ingen virksomheder kan få støtte, hvis de holder til i skattely, triumferer venstrefløjen.

Men er det nu rigtigt?

”Aftaleparterne er enige om, at virksomheder, der søger om kompensation efter forlængelsen af ordningerne skal betale den skat, som de er forpligtede til i henhold til internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre internationale forpligtelser, som Danmark eller EU har påtaget sig, jf. bilag 13.”

Eller sagt på en anden måde: Hvis man er en svindler, så skal man ikke have hjælp. Er man omvendt en virksomhed, der indenfor loven skatteplanlægger, så er man på sikker grund. EU har i 2017 udfærdiget en sortliste over de lande, der udgør problemer ifølge EU - man må derfor foranlediges til at tro, at har man pengene placeret i landene på listen, så kan man ikke få støtte.

Det drejer sig om følgende lande: Amerikansk Samoa, Bahrain, Barbados, Granada, Guam, Macao, Sydkorea, Marshall-øerne, Mongoliet, Namibia, Palau, Panama, St. Lucia, Samoa, Trinidad og Tobago, Tunesien samt De Forenede Arabiske Emirater.

Ud af denne liste er det faktisk kun Panama, der er på top 15 over mest brugte skattely, hvis man skal tro Financial Secrecy Index.

Med andre ord: Hvad er det egentlig venstrefløjen går og glæder sig over? Hvad er det for et resultat, de fejrer?

Et andet markant resultat er, hvis man igen skal tro SF og Enhedslisten, at hvis man får tilstrækkelig med hjælp fra hjælpepakkerne, så må man nu ikke længere betale udbytte til sig selv som aktionær i 2020 og 2021. Af en eller anden grund anser man også dette som en sejr fra venstrefløjens side, fordi det begrænser de onde kapitalister i at tjene penge.

Kære venstrefløj. I ved godt, at man kan spare op i et selskab, ikke? Man kan bare lade pengene stå og udbetale dem dobbelt i 2022.

Igen et forslag fuldstændig uden effekt. Den eneste effekt er, at det på kort sigt er sværere at rejse risikovillig kapital.

Det er de borgerlige partiers held, at disse symbolsejre er nok for at holde venstrefløjen tilfredse.