Det spørgsmål er vi mange der stiller os selv, dels fordi vi enten håber at fremgangen til det parti vi er enig med holder stik, eller måske fordi at vi håber den potentielle nedgang som vist i meningsmåling, ikke afspejler ikke et korrekt billede.
Men lige i øjeblikket, bliver der talt enormt meget om meningsmålinger, da der, såfremt der blev udskrevet valg i morgen, ville blive vendt godt op og ned på tingene i folketinget. Socialdemokratiet ville blive mødt af en massiv fremgang på ca. 12 mandater, der ville udvide deres samlede mandattal til 60 mandater. Sidst vi havde et parti repræsenteret i det danske folketing med 60 mandater eller flere, var i 1998, da Poul Nyrup Rasmussen blev genvalgt som statsminister med hele 63 mandater.
Foruden Socialdemokratiets enorme fremgang, skal vi i denne artikel kigge mod de borgerlige. Her vil vi se, en procentmæssig langt større fremgang til hhv. Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti. Hvis vi nu leger med tanken om, eller sågar bygger en tese op omkring, at vælgerne stemmer på de partier som de i udgangspunktet er mest enig med. Og hvis vi går ud fra, at vælgerne har læst mere end bare overskrifter om, hvad det parti de vil sætte deres kryds ved, vil politisk, ja, så vil et potentielt valgresultat set udfra meningsmålingerne d. 1 marts 2021 i Voxmeter, være noget af en omvæltning.
Hvis man kan huske Liberal Alliances storhedstid, som vil sige sæsonen 2015-2016, hvor de endda i en meningsmåling i start 2016, blev målt til 16 mandater, vil man vide, at deres fokuspunkt var den økonomiske politik. Afskaffelse af topskat, registreringsafgift, markante nedsættelser af selskabsskatten m.m. Hvilke partier vil også det, dagen i dag? LA velsagtens stadigvæk, men ligeledes Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.
Dengang, da LA dominerede på det økonomiske område og trak en masse stemmer fra de andre blå partier (ikke Dansk Folkeparti), var det reelt kun De Konservative der var med på det meste af den økonomiske politik. Vi kan vist alle huske de famøse forhandlinger LA havde med Venstre og DF. Så hvis vi lægger støtten sammen, så kunne den liberale-økonomiske dagsorden mestre omkring 22 mandater i 2016, hvis vi altså tæller meningsmålinger.
I dag, derimod, vil denne politiske position til det økonomiske, kunne mestre omkring 45 mandater, i form af Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Og hertil er spørgsmålene så – er danskerne blevet mere liberale på det økonomiske område? Prioriterer danskerne i højere grad udlændingepolitik fremfor økonomisk politik, og vil derfor godt kunne gå på kompromis med det økonomiske aspekt? Eller tredje mulighed, kan vi overhovedet stole på meningsmålingerne?
Det lette svar er jo, at man ikke kan udelukke noget som helst. Det har historien også vist os flere gange. Men det er op til gevaldig refleksion at vurdere, hvor man i virkeligheden tror, danskerne står. For det mest retmæssige man kunne gøre, for at besvare disse spørgsmål, det er jo, at man i stedet for at spørge hvilket parti man vil støtte, og man er enig i, at topskatten, selskabsskatten, registreringsafgiften, arveafgiften m.m. skal afskaffes. Jeg vil hvert fald rigtig gerne se frem til dét resultat. For jeg kan godt have en vis skepsis overfor, at danskerne pludselig skulle være blevet meget liberale på det økonomiske område, i løbet af ganske få år. Det ville ganske vist, være en meget markant udvikling, som de blå partier skal tage meget alvorligt, såfremt dette er sandt.
