Tid til nye partier?

Jeg synes at det er en berigelse for vores demokrati, at alle kan få lov til at stifte et parti, og får man nok vælgererklæringer af befolkningen, så kan man officielt stille op. Den ret skal vi værne om, da den symboliserer frihed og mangfoldighed.

Jesper Steenstrup Vogelius,

08/07/2020

I P1 Debat for et par dage siden, omhandlede debatten spørgsmålet, som også blev stillet ved den seneste valgkamp, om der var behov for flere partier.

I studiet var Klaus Riskær Pedersen, som repræsentant for Borgerlisten, og til stede var også repræsentanter for det splinternye Nyt-Centrum Venstre, Veganerpartiet, og folketingets nestor, Bertel Haarder. Haarder havde et ganske fornuftigt syn på de mange partier, eftersom han mente, at der godt kunne være brug for nye partier – og nævnte dernæst Venstre (velsagtens) Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti og Alternativet – som han mente, opstod med god grund, og med sympatiske motiver. Det synspunkt flugter dejligt ens med mit, for jeg er meget enig.

Jeg synes at det er en berigelse for vores demokrati, at alle kan få lov til at stifte et parti, og får man nok vælgererklæringer af befolkningen, så kan man officielt stille op. Den ret skal vi værne om, da den symboliserer frihed og mangfoldighed.

Men der er en bagside. For det problem, vælgerne peger på, og med rette, er den efterhånden større og større mulighed for stemmespild, hvilket er et stort problem. For, helt nøgternt, kan man sige, at jo flere partier der er, desto større chance er der for stemmespild. For selv, hvis det kun var de samme partier som er i folketinget pt, der genopstillede ved næste valg, så ville der være mulighed for stemmespild. Tænk, hvis Alternativet, Nye Borgerlige og Liberal Alliance lige alle akkurat ikke kom i folketinget, så kunne det potentielt være over 200.000 tusind spildte stemmer, altså stemmer der ikke førte til mandater. Ved folketingsvalget i 2019, var der cirka 150.000 spildte stemmer – det største antal siden 1990 (hvor Fælles Kurs, Enhedslisten, De Grønne, Danmarks Retsforbund og Det Humanistiske Parti, alle mislykkedes i at komme i folketinget)

Ved folketingsvalget i senest 2023, kan vi potentielt stå med 7-8 nye partier som alle har fået 20.000 underskrifter og vil kæmpe for at komme i folketinget - de er: Veganerpartiet, Kristendemokraterne, Hard Line, Fremad, Borgerlisten, De Grønne, eventuelt Frie Grønne Stemmer og lad os ellers holde øje med Lars løkke Rasmussen. Altså, potentielt 17-18 partier på stemmesedlen ved næste folketingsvalg. Det bliver nogle overordentlig lange debatter i valgkampen, medmindre man bare giver alle meget mindre taletid. Og derudover, kan antallet af spildte stemmer, blive historisk højt, langt større end valget i 1990. 

Jeg mener ikke, at vi skal gøre det sværere at stifte parti og blive opstillingsberettiget. Måske nogle skulle argumentere for at antallet af vælgererklæringer skal stige i takt med at vi bliver flere og flere mennesker? Jeg ved det ikke. Måske nogle skulle argumentere for at spærregrænsen sættes ned eller op? Jeg ved det heller ikke. Det bliver spændende at følge.