Børns Vilkår og TrygFonden, kunne i deres spritnye rapport offentliggøre, at næsten hver tredje pige i 9. klasse har ofte, eller hele tiden, følt sig stresset i den seneste måned.
Til sammenligning med drengene i 9. klasse, er dette tal blot 14%. Altså godt hver 7. dreng, har følt sig stresset ofte, eller hele tiden, i den seneste måned. Dertil skal nævnes, at procenterne i forhold til hvor mange der er stresset, kraftigt stiger, hvis man sammenligner med 6. klasse. I 6. klasse, svarer 13% af pigerne og blot 6% af drengene, at de har følt sig stresset ofte, eller hele tiden, i den seneste måned.
Dette er et problem. Og vi kender godt svaret på, hvorfor disse unge mennesker er stresset. Dels er det fordi, at de alle jagter de høje karakterer. Dels er det fordi, at de jagter mange likes på sociale medier – for får de ikke dem, så er de yt, og så frygter de eks. at færre vil tale med dem. Og dels er det fordi, at de spejler sig i det de ser på sociale medier, og vigtigst af alt ser op til, og når de ikke kan leve op til hvad de spejler sig i, og drømmer om, så bliver de kede af det.
For to dage siden, kunne flere medier da også fortælle om, at en elev fra Nykøbing Falster, afsluttede sin gymnasiale eksamen, med et samlet karaktergennemsnit på 12,7. Den slags nyheder, hjælper jo heller ikke ligefrem disse unge mennesker. Tværtimod. At de ser, at en elev, der har kæmpet for at få dette utrolig flotte og høje snit, tage overskrifterne på tværs af aviser, vil kun opmuntre disse unge mennesker til at stræbe efter samme. Og det kan man finde både fordele og ulemper ved. Fordelen er, at vi muligvis vil opleve flere og flere unge mennesker, der dimitterer med utrolig høje karaktergennemsnit, da de kan se guleroden ved at arbejde så hårdt og målrettet efter disse karakterer. Ulempen er, at vi samtidig vil se en masse unge mennesker ”bonge” ud i stress-undersøgelser. For når de oplever, og det vil de fleste komme til, at de ikke kan få disse karakterer. At disse elever ikke er i stand til at få et så tårnhøjt og flot et snit, så vil de opleve stress, og det vil blot hæmme deres uddannelsesliv mere.
I forhold til sociale medier, så ser vi i øjeblikket en ekspotentiel vækst, i brugen og i indholdet af medier som Facebook, Instagram osv. Der kommer flere og flere personer på disse medier, og det betyder også, at der vil komme mere og mere indhold, hvilket også betyder, at medierne tjener flere og flere penge.
Jeg havde personligt selv håbet på, at stressprocenten blandt piger og unge kvinder, ville dale, eftersom Me-Too bevægelsen voksede sig kæmpestor, og feminist bevægelser blev vækket til live igen. For jeg antog, at disse bevægelser, ville kunne vække en følelse af frigørelse hos pigerne og de unge kvinder, og få dem til, ikke at fokusere så meget på alle andre, men udelukkende på sig selv. Altså at man blev meget mere tilfreds med hvordan man så ud, og hvordan man i det hele taget er, som menneske. At man ikke havde så travlt med at købe det samme tøj, og træne lige så meget, som hende man følger, der har 500.000 følgere på Instagram. Men man kan ikke se dette i undersøgelserne. Hvert fald ikke i Danmark. I stedet lader det til, at det faktisk er blevet værre.
Drengene og de unge mænd, ser ikke ud til at være ramt helt på samme måde som pigerne. Det ser ikke ud til, at de ”konkurrerer” indbyrdes på samme måde. Det lader til, at drengene og de unge mænd, ikke tager al karakterræset og ”likes-ræset” lige så tungt som pigerne - hvilket er en god ting. I stedet for at se på alle de andre derude, som konkurrenter, så burde man i stedet se indad, spørge sig selv, og sige ”Hvordan har JEG det?”, ”Hvad vil JEG?”, ”Hvad har JEG lyst til”, og ikke denne her konstante spejling i alt andet der foregår. Det er ikke at være egoistisk, det er blot at være fornuftig. Resultatet kan sagtens være, at du kommer til at gå glip af mere - men som begavede folk som Svend Brinkmann siger, så gør det ikke spor.
Et citat der blev bragt i DR2’s Deadline, fra en anonym 17-årig pige der skrev til BørneTelefonen, lød således: ”Jeg føler, at det er et tikkende ur i mit hoved. Det minder mig om de ting, jeg skal nå, de ting jeg ikke har gjort, de ting jeg er dårlig til, de ting jeg ikke kan gøre noget ved, det jeg gerne vil gøre noget ved, uddannelse, klimakrise, kærester, sex, fester, popularitet, den perfekte krop, Instagram, Snap, Facebook, jeg skal være opdateret, hvad går jeg glip af lige nu, lektier, skole, arbejde, motion, spise sundt, sygdomme og meget, meget mere” Den sad. Og alt peger på, at dette citat, dækker over rigtig mange piger og unge kvinder.
Jeg sidder følgelig ikke med alle svarene til, hvordan vi løser dette. Men én ting skal være sikker, det er IKKE en partipolitisk diskussion – for ingen mennesker ønsker, at denne udvikling forværres. Derfor kan nogle initiativ være, at vi begynder at undervise i sociale medier i folkeskolen, helt ned fra 5-6 klasse – så børnene lærer, hvad sociale medier i sin grundform er, og især hvorfor det er vigtigt, at acceptere mennesker for hvem de er, og for hvordan de ser ud, uagtet om de har 5 likes eller 7000. Altså skal vi have fokus på den personlige udvikling. For dette er vigtigt: jeg skælder ikke ud på sociale medier, slet ikke. Min pointe er, at det er tid til selvransagelse, og tid til, at vi taler om hvordan vi ser andre mennesker, og vigtigst af alt, hvordan vi ser os selv. At vi ikke ser os selv som et produkt, som vi skal forsøge at sælge via sociale medier, via det tøj vi går i, via hvordan vi taler, via hvor høje karakter vi får, osv. Vi skal i stedet, se indad og ikke være så optaget af alt andet hele tiden.
Derudover, skal vi turde tale mere åbent om, at lutter 12-taller ikke gør en lykkelig. Det åbner døre, ja, rigtig mange uddannelsesmæssige døre, men mere gør det i realiteten ikke. En student med udelukkende 12-taller, kan sagtens være en elendig advokat, læge, psykolog, forsker, leder osv. på trods af, at disse titler ligger lunt i svinget til en, med netop disse karakterer. Evt. også en mere åben og velstruktureret seksualundervisning. Jeg kan huske det fra da jeg gik i folkeskolen - vi var lige lidt inde over blomsten og bien, og så var vi ellers videre derfra. Jeg tror, at hvis vi tog seksualundervisningen mere alvorligt, at så ville det også skabe bedre langsigtede resultater for elevernes selværd - for eleverne ville muligvis ikke være lige så usikre på deres krop, hvis de blev objektivt undervist i den, og fik at vide, at alle kroppe er forskellige, men samtidig også uhyre ens.
Så det vi burde efterspørge, er ikke mere af det samme, men mere åbenhed. Mere samtale, mere inkludering i ellers ikke så omtalte, om end tabubelagte emner. Det tror jeg, vil gavne en hel del.
