8 (9) partier, søger opstilling til næste folketingsvalg.
Hvem er de? De er: Veganerpartiet, Kristendemokraterne, Hard Line, Fremad, Nyt-Centrum Venstre, Lykkepartiet, Borgerlisten, De Grønne og potentielt Frie Grønne Stemmer. FGS afhænger af, om Uffe og co. vil forsøge at gøre et parti ud af deres navn, eller om de blot vil forblive løsgængere. Det er vist ikke på plads endnu.
Men, 9 partier? Ja, okay, tænker man så. Det er mange – for mange? Det vil nogen mene. Som jeg berørte i mit seneste indlæg i 180grader forleden med titlen ”Tid til nye partier?” står vi med et potentielt historisk antal af partier, der søger ind i folketinget ved næste valg. Vi kunne potentielt være vidne til partidebatter og lignende, med 19 repræsentanter. Jeg vil ikke gå ind i her, om det er for mange, om spærregrænsen skal hæves, om antallet af vælgererklæringer skal hæves osv – det vil jeg ikke tage stilling til. Endnu.
MEN, jeg kan sige, at vi skal have lavet om i dele af parti-støtte reglerne.
Ved folketingsvalget i 2019, forsøgte Partiet Klaus Riskær Pedersen, Kristendemokraterne og Stram Kurs at komme i folketinget – men forgæves. Hvad skete der så? Disse 3 partier fik jo så del i denne parti-støtte, hvor reglerne forholder sig således, at kan man få over 1000 stemmer, ja så får man 33 kroner pr. stemme. Stram Kurs fik så 33 kroner pr. stemme for 63.537 stemmer, og det ender op i et beløb på 2.096.721 kroner. Hvis det går 4 år til næste valg, så vil partiet samle set have fået svimlende 8.386.884 kroner i parti-støtte. Kristendemokraterne fik næsten lige så mange stemmer som Stram Kurs, og ender derfor på 1.980.231 kroner, hvert år, indtil næste valg.
Ved næste valg, kan vi potentielt komme til at stå med 3 gange så mange partier, som ved sidste valg, ikke kommer ind. Disse potentielt 9 partier, får jo nok ikke alle sammen 1,8-9 procent af stemmerne, men de får jo nok højst sandsynligt over 1000 stemmer. Og får de over 1000 stemmer, så får de del i parti-støtten. Det skal laves om.
Som jeg argumenterede for i min artikel her på 180grader ”Tid til nye partier” så finder jeg det en berigelse for vores demokrati, at man kan stifte et parti, indsamle sine vælgererklæringer, og give det et skud ved folketingsvalget. Men det skal ikke være på statens regning, at vælgerne dømmer en ude. Så kan modargumentere mig, og sige, ”Jamen, hvis de ikke får en krone, så er det jo ikke sikkert at de har råd til at stille op en anden gang – det koster jo penge og ressourcer at føre kampagne!? Og, Jesper, det skal vel ikke komme an på folks økonomi, om de kan stifte et parti og lade det komme på stemmesedlen ved valgene eller ej?” – Fin pointe. Men hvis det er så dyrt, så må man jo betale af egne lommer, og i værste fald låne penge. Men det kan aldrig være statens opgave, at sørge for at man har råd til at stille op til folketingsvalget, ej skal det koste penge at stille op. Hvilket det i forvejen jo ikke gør. Det er gratis at stifte et parti, indsamle vælgererklæringer, og lade det komme på stemmesedlen.
Det vil simpelthen bare blive alt for dyrt for Danmark, hvis vi står med 9 partier, som mislykkedes i at komme i folketinget, og alle 9 partier fik en relativ fin opbakning – for om det er 0,8% eller 1,8%, så bliver det stadig rigtig mange penge – og det skal stoppes. Hvis ikke tilgangen til så enorm kompensation for manglende folkelig opbakning helt bliver afskaffet, så bliver det dyrt for Danmark. Men synes man at afskaffelsen er at gå for langt, så lad os i det mindste reducere parti-støtten gevaldigt.
