Bliver verden et bedre sted? Om verden bliver et bedre eller værre sted, er et meget omdiskuteret emne. Hvorfor er det det? Jamen det er det fordi det kommer an på hvordan du anskuer om verden bliver et bedre sted, for du kan ikke bare entydigt sige, ”nu er verden bedre”. Det kommer an på hvordan du angriber problemstillingen.
Men en der har gjort det og som har gjort det rigtig godt, så godt at det var faktisk også har udløst ros fra folk som Bill Gates, Mark Zuckerberg m.fl. – og det er svenskeren Hans Rosling. Rosling var professor i international sundhed, læge, han har været rådgiver for World Health Organization og UNICEF og hans såkaldte ”TED talks” er blevet set mere end 35 millioner gange og han er af Times Magazine blevet kaldt en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden. Rosling blev født i 1948 og døde i 2017 og jeg har givet mig til at læse hans sidste bog der hedder Factfulness: Ten Reasons, We’re Wrong About the World – And Why Things are Better Than you Think.
Det Hans Rosling gør klogt ved den her bog, det er, at han holder sig fra politiske agendaer. Han er ikke interesseret i at fremme en politisk dagsorden. Han er ikke politisk motiveret, han har ikke nogen politisk baggrund og han kommer heller ikke med nogle politiske holdninger eller politiske løsninger i bogen. Det han gør, det er han fremlægger kolde fakta fra pålidelige kilder. Og disse fakta, de skal vise hvordan verdens tilstand, set ud fra de fænomener eller tilstande som han tager udgangspunkt i, ser ud. I en meget interessant del af bogen (ikke fordi bogen ikke er interessant, den er meget interessant!) der lister han de 16 dårlige ting der forsvinder og de 16 gode ting som der kommer mere af.
Vi skal ikke berøre alle 32 ting, men det er vigtigt at italesætte nogle af dem, og det er også vigtigt at understrege hvorfor at medierne og hvorfor befolkningen har et andet billede af hvordan verdens tilstand den ser ud. For det er et fænomen Rosling undersøger flere gange i løbet af bogen. Altså hvor han prøver at adressere folkets uvidenhed over for hvordan verdens tilstand ser ud. Og Rosling prøver også at komme med svar på, hvorfor han tror at folket ser så forkert på hvordan verdens tilstand, på de her parametre. Rosling mener at skylden ligger hos medierne. Han skriver at medierne har det med at fremme dårlige historier. Medierne har det med fremme historier som vækker forargelse hos læserne, hos befolkningen, hos politikerne m.fl. Og dårlige historier er der klik i det, der er læsere i det, og det er der meget omtale i det. Derfor har han også følt at det har været så vigtigt at understrege hvor godt tingene egentlig står til frem, for at promovere skræmmebilleder og usandheder.
Hvilke dårlige ting falder så? Det gør blandt andet legalt slaveri. I 1800 blev der praktiseret slaveri i 193 lande og i 2017 var det tal på 3.
Hvor mange mennesker får hiv? I 1996 var det tal på 549 per millioner mennesker. I 2016 var det tal på 241.
Hvor mange børn dør før deres 5-årige fødselsdag? I 1800 var det tal på 44%. I 2016 er det tal på 4%.
Hvor mange børn i alderen 5 til 14 år arbejder fuldtid under dårlige forhold? I 1950 var det tal på 28%. I 2012 var tallet 10% og faldende.
Hvor mange mennesker dør som følge af naturkatastrofer? i 1930’erne var det tal på 971.000 per år. I 2010 til 2016 er det tal på 72.000 per år.
Hvor mange mennesker er underernæret? I 1970 var det tal på 28%. I 2015 er tallet på 11% og faldende.
Lad os prøve at kigge på nogle af de gode ting som bliver endnu bedre.
Hvor mange film kommer der hvert år? I 1906 udkom der en. I 2016 var tallet 11.000 nye film om året.
Hvordan ser det ud med kvinders stemmeret? I 1893 var der kun et land hvor kvinder kunne stemme. Dette land var New Zealand. Idag er det 193 lande hvor kvinder har stemmeret.
Hvor meget ny musik bliver produceret? I 1860 var det én ny indspilning om året. I 2015 er det tal på 6.210.002.
Hvor mange videnskabelige artikler bliver publiceret hvert år? 1665 var det tal på 119. I 2016 er det tal på 2.550.000.
Hvor mange voksne har de basale færdigheder i at skrive og læse? I 1800 var det tal på 10%. I 2016 er det tal på 86%.
Hvor store dele af befolkningen lever i et demokrati? I 1816 var det tal på én procent. I 2015 er det tal på 56%.
Hvor mange børn overlever kræft? I 1975 var det tal på 58%. I 2010 er det tal på 80% er stigende.
Hvor mange piger verden over går i skole? I 1970 var det tal på 65%, og for 2015 er tallet på 90% og stigende.
Hvor mange mennesker har adgang til rent drikkevand? I 1980 var det tal på 58%. 2015 er tallet på 88% er stigende.
Hvor mange mennesker har adgang til elektricitet? I 1991 var det tal på 72%. I 2014 var det tal på 85% og stigende.
Hvor mange etårige får mindst én vaccination? I 1980 var det tal på 22%. I 2016 er tallet på 88%.
Og det er blot for at nævne nogle punkter. (Derudover er vi jo også rigere end vi nogensinde har været. Antallet af ekstrem fattige er blevet over halveret. Hovedparten af verdens befolkningen lever i middeklassen rent økonomisk – de er ikke fattige, som vi ellers ofte får ad vide. Vi bliver ældre end nogensinde før. Gennemsnitsalderen globalt set var i 1800 på 30 år, i dag er den på over 70, antallet af terroraktioner og dødsfald som følge af terror har aldrig været lavere, osv.)
Vi kan sagtens diskutere hvad vi kan gøre bedre i dag. For disse tal jeg ligger frem, er i og for sig én virkelighed. For hvor meget siger de om menneskehedens psyke? Fortæller disse tal noget om hvor lykkelige vi er? Fortæller disse tal hvor gode venner vi alle sammen er? Nej. Men at vi får udryddet ulykke, og fordret forbedringer, er også en essentiel del af vores alle sammens velvære og forhold til os selv, og til hinanden – ikke blot naboen, men på tværs af kloden. Derfor er det også, som jeg indledte med, svært entydigt at sige om verden er blevet et bedre sted over de sidste årtier.
Vi kan jo godt gøre det bedre, og disse tal skal også blive bedre. Men vi skal også fokusere på andre ting, end blot disse ting jeg har listet op. Og til sidst her, skal vi bare huske, at vi er kommet rigtig, rigtig langt, og vi har i flok arbejdet for, at gøre verden til et bedre sted.
