Hvis du, ligesom jeg, er liberalist, så går du altid forrest i kampen for at bekæmpe statens rolle overfor den enkelte. Du ser i udgangspunktet det enkelte individ som stærkt, rationelt og du mener, at den enkelte selv er i sin ret til at styre eget liv. Vi liberale mener, at statens rolle først og fremmest skal være at sikre individernes frihed og sikkerhed, og ikke at sørge for sygehuse, kulturinstitutioner eller at diktere forældre, hvordan de skal dele deres barsel op.
Vi er gået forrest i frihedskampen, og har altid slået på tromme for en mindre offentlige sektor, skattelettelser, færre regler og mindre regulering. Vi er gået forrest i kampen for at bekæmpe socialisme, politikernes magt og vi har stået vagt om individets frihed.
Men vi har de seneste årtier fået en ny samfundsudfordring ved siden af den enorme offentlige sektor og det ødelæggende skattetryk: nemlig indvandring fra ikke-vestlige lande.
I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blevet firedoblet, så de nu samlet set udgør lidt over 500.000 personer. Altså godt 9% af hele den danske befolkning.
Ifølge en fremskrivning fra Danmarks Statistik, vil der i 2060 være godt 800.000 indvandrere, som på det tidspunkt vil betyde, at 13% af befolkningen vil være ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Denne indvandring har medført store udfordringer for vores samfund, som negative effekter for økonomien, modvilje over for ytringsfriheden, foragt imod homoseksualitet og ligestilling, samt øget religiøs fundamentalisme og kriminalitet.
Konsekvenserne af den ikke-vestlige indvandring kan bl.a. måles direkte via deres lave beskæftigelse, overrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere og høje kriminalitet i forhold til den øvrige befolkning. For ikke at nævne den samlede økonomiske belastning af ikke-vestlig indvandring og efterkommere som varigt koster 33 mia. kr. om året frem til år 2100.
Prioriteten for at gøre en mere mærkbar indsats imod disse problemer, er for langt nede på vores liberale politiske agenda. Hvis vi fortsat skal kæmpe for et mere liberalt samfund, så er det en nødvendighed, at vi få ændret udviklingen på indvandring og udlændingeområdet.
Parolen for os liberale har altid været – og er fortsat - at de største udfordringer kan mindskes gennem uddannelse og beskæftigelse.
Vi skal fortsat kigge i vores liberale værktøjskasse, og tage de værktøjer i brug, som skaber yderligere incitamenter, for at den enkelte vil integrere sig, bl.a. gennem uddannelse og beskæftigelse.
Vi er desværre bare også nødt til at erkende, at vi ikke alene kommer i mål med de to parametre, uddannelse og beskæftigelse, som de eneste. Vi skal dermed også gå forrest på andre områder, som påvirker samfundet iht. indvandring og udlændinge, og hvor værktøjer, som medfører regulering er en nødvendighed.
Med et afsæt i det liberale udgangspunkt skal vi dog huske at påskønne, når indvandrere gør sig umage og flittige, for at integrere sig. Fokus ligger nu alene ikke kun på skattelettelser og mindre regulering. Det ligger også i den politiske ageren i kultur-, religion-, ligestilling-, bolig-, asyl- og indvandrings-, samt retspolitik.
Vi skal derfor tage vores liberale hjelm på, få ændret vores politiske prioriteter og erkende, at frihedskampen har fået nye slagmarker.
