Med nedlukningen af minkerhvervet taber økonomien, dyrene og tiltroen til folkestyret

Jens Paaske-Klausen,

30/11/2020

Omstillingen til vintertid er normalt den officielle indbydelse til efteråret, hvor kulden og mørket definerer årstidens klima. Men naturens klima er ikke det eneste, der er blevet gennemsyret af kølighed og mørke dage, da efterårets eklatante minkskandale har efterladt det politiske klima og landskab i frit fald præget af mangel på transparens, fornuft og lovsind fra regeringens side.


Da statsministeren bevæbnet med håndsprit og påstået samfundssind den 4. november udstedte et dekret om den totale aflivning af samtlige danske mink uagtet minkenes sundhedstilstand indtraf efterårets mørke og kulde i massevis af danske minkavleres hjem, der måtte give afkald på deres livsværk og erhvervsidentitet, som for manges vedkommende kan spores adskillelige generationer tilbage. Et stolt erhverv bestående af dedikerede, hårdtarbejdende og motiverede farmere blev dermed de facto skudt i sænk, og mulighederne for en genrejsning af verdens førende minkerhverv er nærmest ikkeeksisterende, og dette er et tab for alle.


De danske minkavlere er nemlig indehavere af titlen som verdens største og bedste minkindustri, hvor 13 millioner skind årligt produceres, bearbejdes og sælges til markedets højeste priser grundet den exceptionelle kvalitet. Dette indbragte i 2019 4,9 milliarder kroner i danske eksportindtægter til gavn for familierne, civilsamfundet og samfundsøkonomien. Men ved nedslagtningen af erhvervet skal disse midler nu findes et andet sted, og de mange tusinder af ansatte inden for branchen må efter at have drejet nøglen om lede med lys og lygte efter anden beskæftigelse.


Aflivningen af verdens mest vellykkede minkerhverv er ud over at være en økonomisk mavepuster også et tab for dyrenes ve og vel og den generelle velfærd på området. På verdensplan produceres nemlig omtrent 50 millioner skind årligt, og produktionen foregår som oftest i lande med lav grad af regulering indenfor dyrevelfærd, og standarderne, for hvordan erhvervene skal drives, er usammenlignelige med danske forhold. Modsat disse brodne kar i den udenlandske produktion er danske mink i særklasse, hvilket eksempelvist manifesterer sig ved studier fra Aarhus Universitet, der viser, at mindre end hver tusinde mink i den danske produktion har skader, som kræver aflivninger. Det er derfor et tab for dyrevelfærden, at lukningen nu indtræffer, da efterspørgslen blot vil stige som følge af fjernelsen af verdens førende minkerhverv, og dermed vil produktionen blot stige i verdens andre produktionslande.


Men på trods af turbulensen omkring selve aflivningen af minkene er manglen på almene retsprincipper det, som står tilbage som tidens største skandale. Midt i al virakken om nedslagtningen af minkene har regeringen udsendt ulovlige dekreter og tempobonusser uden at trække dem tilbage rettidigt på trods af kendskab til de manglende hjemler, hvilket har efterladt borgerne og ikke mindst minkavlerne stående måbende tilbage. Dette er chokerende for demokratiet og retsstaten, og i en historisk periode, som notorisk er kendt for usikkerhed grundet pandemiens udbredelse, skal lovgivningen som fundament for det velfungerende samfund være toneangivende, og derfor skal vi insistere på, at man ”med lov land skal bygge”, når forandringens vinde blæser til skade for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser.