Vi bliver nødt til at få styr på en større omlægning af sundhedsvæsenet, hvis vi skal kunne varetage behandling og pleje af patienterne fremover.
Vi bygger såkaldte supersygehuse, og det samlede sengeantal reduceres. Samtidig har vi en stigende ældrebefolkning, som naturligt har flere samtidige sygdomme og derved behov for lægelig behandling og ikke mindst kompetent pleje. En del af disse ældre medborgere har behov for kontakt til hospitalerne indimellem, og tanken er netop, at en del af dette behandlingsbehov fremover skal varetages udenfor sygehuset.
I det tidligere oplæg til en sundhedsreform var der nogle spændende tanker om inddragelse af primærsektoren og det kommunale sundhedsvæsen tæt på eller fuldt integreret i ledelsen af sygehuset. Men havde tillige tanker om nogle interessante modeller for delt økonomi, men vi kom aldrig i mål med de endelige forhandlinger.
Hele grundlaget for at bygge de nye supersygehuse var en udbygning af det nære sundhedsvæsen, dvs. den kommunale del af pleje og behandling for patienterne, som enten har været indlagt på sygehus, eller for netop at undgå at de bliver indlagt. Denne udbygning af det nære sundhedsvæsen er ikke på plads. Kommunerne har ikke fået penge til at løfte disse opgaver, og selvom hjemmesygeplejersker og praktiserende læger gør alt, hvad de kan, så må vi se i øjnene, at der skal flere penge til og mere uddannelse.
Det er umuligt at forestille sig, at vi i de kommende år kan udbygge senge-antallet på supersygehusene. Snarere tværtimod. Dette betyder i praksis, at flere og flere patienter udskrives til ingenting. Det, der skulle gribe dem i hjemmet, eksisterer ikke, og så længe regeringen ikke har gennemført den meget nødvendige sundhedsreform med midler til at gribe de mest syge efter udskrivelse fra sygehus, så overlader vi ansvaret til de pårørende, hvis patienten altså er så heldig at have pårørende. Og husk, at en ældre medborger med multi-sygdom, og som lige er udskrevet fra sygehuset, stadig typisk har et ret omfattende behov for pleje og undertiden også lægelige ydelser.
Derfor skal der være et bedre system til at gribe vores svage medborgere efter udskrivelsen. Vi bliver simpelt hen nødt til at opruste i det kommunale system, når vi i de kommende år kan imødese flere ældre med flere sygdomme og samtidig færre senge på supersygehusene.
Men hvor er planen, kære sundhedsminister? Hvad sker der i dit ministerium? Bevares, fokus har været på corona, men vi kan ikke stoppe alt andet. Det er bydende nødvendigt, at vi får genoptaget planer og forhandlinger om en samlet sundhedsreform for hele Danmark. Achilleshælen er det kommunale sundhedssystem, som nødvendigvis må oprustes.
