I går offentliggjorde regeringen, at der vil blive udviklet et digitalt conorapas. Der er imidlertid en lang række uafklarede punkter, så vi må vente med at forholde os til detaljerne lidt endnu. Overvejelser i dette debatindlæg handler derfor kun om det principielle, dvs. er det en god eller en dårlig idé.
Svaret kan jeg afsløre med det samme: Jeg synes, det er en rigtig god idé. Der er mange årsager til dette, men det vigtigste er, at det giver os mulighed for en hurtigere men stadig gradvis genåbning af samfundet. Dette er helt afgørende for dansk økonomi, for vores psykosociale trivsel, for vores børns uddannelse og derved for hele Danmarks fremtid. Det kan ikke understreges nok, at en generel nedlukning som den nuværende kun kan tåles i en kortere periode, men på længere sigt er det helt igennem et skrækkeligt scenarie.
Vi skal undgå nedlukninger
Uanset om vi får bugt med corona i den nærmeste fremtid, bliver vi derfor nødt til at finde nogle løsninger, så vi kan undgå de store nedlukninger. Samfundsøkonomien braser sammen, selvmordsraten stiger, forekomst af andre sygdomme end corona vil eksplodere, og folk går for sent til lægen med deres ikke-corona-relaterede symptomer. Og glem så ikke, at det generelle vidensniveau vil falde, jo længere vi holder børn og unge væk fra deres uddannelser. Undervisning på Teams/Zoom kan redde lidt af katastrofen, men udbyttet er slet ikke som før corona. Husk hvad Danmark lever af. Vi har ingen råstoffer af betydning, så vi lever af knowhow – dvs. uddannelse, forskning og udvikling. Alt sammen noget der handler om, at vores børn og unge skal rustes så godt som muligt gennem uddannelsessystemet. Med andre ord, så haster det gevaldigt med at få lukket op igen. Hvis vi ikke får vaccineret de fleste danskere i en fart, så kan vi ikke lukke op.
Vores private erhvervsliv er det, som finansierer Danmark. Uden et privat erhvervsliv har vi simpelt hen ingen velfærdsstat, ingen kontanthjælp, sygedagpenge, understøttelse, sygehusdrift, lægehjælp, skoler, veje og meget andet. Pengene kommer ikke fra Mette Frederiksen. Hun forvalter dem bare, for pengene tjenes af det private erhvervsliv. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får gang i hjulene igen, og det kan kun gå for langsomt. Jeg er bestemt ikke tilhænger af, at vi bare tager sølvpapirshatten på og genåbner alt med det samme. Det vil være en sand katastrofe. Derfor skal vi finde nogle andre måder at gøre det på, og her kommer coronapasset ind.
Et coronapas kan muliggøre åbning af de liberale erhverv som f.eks. mindre butikker, værksteder og meget andet, hvor man kan kræve coronapas for at få adgang. Det samme gælder hele forlystelsesindustrien som hoteller, biografer, restauranter, koncerter, festivaler osv., hvor branchen er mildest talt helt i knæ nu. En del turist-destinationer vil givetvis også kræve coronapas, ligesom det allerede kræves af en række lande for at vise bevis for andre vaccinationer, hvis man vil besøge dem.
Får vi så et A-hold og et B-hold?
Svaret er sådan set ja. Dem der ikke vil lade sig vaccinere, kan åbenlyst så ikke deltage i en række aktiviteter, hvor de ville kunne smitte os andre. Det synes jeg er i orden. Det er frivilligt, om man vil vaccineres, og alle valg her i livet har nogle konsekvenser. Hvis man ikke vil vaccineres, så vælger man jo selv, at man ikke kan gå til koncert osv. Det er et frit valg. F.eks. er det også et krav at blive vaccineret mod gul feber ved indrejse i nogle lande i Afrika samt Latinamerika, så hvis du ikke vil vaccineres mod gul feber, så må du jo bare blive hjemme. Det er helt det samme med corona-vaccinen. Det er frivilligt, og du vælger derfor selv, om du vil med på det ene eller det andet hold.
Forstå nu alvoren i denne her pandemi
Jeg tror, at meget af modstanden mod at blive vaccineret bunder i, at man ikke har forstået alvoren i denne pandemi. Vi har en global pandemi, som slår alt for mange ihjel, og dem som overlever, døjer med en lang række senfølger. Dette skønnes at ramme 5-10% af alle, som har haft infektionen. Det gælder også unge mennesker. En nylig opgørelse viste, at 15% stadig mangler lugtesans et halvt år efter sygdommen, og en masse rapporterer om udtalt træthed og åndenød i måneder efter sygdommen. Nylige rapporter beretter også om udvikling af kroniske skader på hjerte og lunger, så det er ikke banalt dette her. Det er helt igennem en frygtelig sygdom, og selvom de fleste heldigvis overlever, sætter sygdommen sig meget langvarige spor.
Mutationerne kommer
Vi har psykologisk næsten vænnet os til den første udgave af denne virus, men nu kommer de forskellige mutationer. Den engelske mutation smitter langt mere men ser ud til at give samme dødelighed som den første variant, men når langt flere smittes, så vil langt flere dø og langt flere have senfølger. Den sydafrikanske mutation og specielt den brasilianske ser ud til at reagere dårligere på antistoffer, og dette er meget bekymrende. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om det giver flere syge og døde, men bekymringen handler om, hvorvidt vores nuværende vacciner vil have en effekt mod disse nye mutationer. I Brasilien ser vi nu, at folk, som tidligere har haft covid-19 nu kan blive smittede igen med den nye variant, så selvom de har antistoffer mod den gamle type virus, så er de åbenbart ikke helt beskyttet mod den nye mutation. Dette bekymrer. Til gengæld er covid-19 formentlig på retur i Indien, og man overvejer, om det kan skyldes, at virus er muteret til en mindre farlig/smitsom variant.
Mutationer opstår hele tiden, men det farlige er, hvis en mutation får lov til at sprede sig i en befolkningsgruppe, hvor man ikke har styr på smitteopsporing og sekventering af virus. Sekventering er den metode, hvor man kan bestemme præcist, hvilken mutation der er tale om. Og dette er præcist tilfældet i mindre udviklede områder af verden. Problemet ift. covid og Afrika er, at store uvaccinerede befolkningsgrupper er rugekasser for nye mutationer, så derfor er det så vanvittig vigtigt at få pandemien banket helt i bund og i hele verden. Ellers stopper det aldrig det her cirkus med nedlukninger og deroute for alle lande på kloden.
Vaccinerne kommer
Der er mange vacciner på vej. I skrivende stund har vi adgang til vacciner fra Pfizer og Moderna, og vaccinen fra AstraZeneca er lige blevet godkendt og rammer Danmark indenfor 1-2 uger. AstraZenecas vaccine har desværre fået et dårligt ry allerede, og det er helt uberettiget. En ny analyse af friske data fra fase 3-forsøg i Storbritannien og Brasilien viser, at vaccinen fra AstraZeneca efter 22 dage beskytter 100 procent mod svær covid-sygdom og død. Også den russiske Sputnik V viser rigtig gode resultater. Johnson & Johnson er på trapperne og mange mange flere. Der er således lys forude! Det vigtige i denne tid med mutationer er hastighed. Det er meget vigtigt, at vi får vaccineret hele verdens befolkning hurtigst muligt, så der ikke udvikles nye farlige mutationer. For så kommer vi aldrig tilbage til noget, der ligner vores normale levevis.
Så please – vis samfundssind og bliv vaccineret. Men du kan jo også lade være, og så bare blive hjemme på sofaen, for du kommer nok ikke ud og more dig foreløbig.
