ADMINISTRATIVT PERSONALE PÅ DEN ENKELTE SYGEHUSAFDELING

Der er en del personale på sygehusene, som ikke deltager i de patientnære funktioner. Vi skal selvfølgelig have administrativt personale, men man bør se på hver enkelt medarbejders funktion og stille sig selv det kritiske spørgsmål, om funktionen er nødvendigt for varetagelsen af god kvalitet i pleje og behandling af patienten. Jeg er sikker på, at vi her kan hente nogle gevinster ved en sådan meget kritisk stillingtagen.

Jacob Rosenberg,

09. november 2021

Det administrative personale befinder sig bl.a. omkring de enkelte afdelingsledelser, og det er der rigtig god grund til. De administrative krav til den enkelte afdeling er store, og en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske har ikke forudsætningerne endsige tiden til at varetage alt dette uden hjælp. Der er således behov for administrativt hjælpepersonale til afdelingsledelsen. Og jeg ved, hvad jeg taler om, da jeg selv har været ledende overlæge i nogle år.

 

Problemet ligger derimod et helt andet sted, og det er i de mange mere eller mindre administrative funktioner, som specielt hører under sygeplejen. Der er prestige (og løn-tillæg) i at tage forskellige mer-uddannelser i sygeplejen og herefter trække sig væk fra frontplejen og ind på kontorerne. Det er f.eks. cand.cur., phd og forskellige master-uddannelser. Men misforstå mig ikke, uddannelser er rigtig godt, men det er blot vigtigt, at disse personer bagefter forbliver i frontplejen og hjælper med at fastholde et højt fagligt niveau i hverdagen. Og det sker desværre alt for sjældent. Hos lægerne betyder en phd eller disputats ikke, at ens arbejdsfunktioner nærmest per automatik ændres (og lønnen forbliver den samme). Lægerne forbliver i driften uanset ekstra uddannelse.

 

På mange afdelinger er det endvidere sådan, at afdelingssygeplejerskerne ikke deltager i frontplejen. Det svarer til, at en almindelig overlæge skulle trækkes ud af driften. Det ville være helt urealistisk. Der er tillige kliniske vejledere og en række andre jobtitler/funktioner i sygeplejen, hvor den enkelte medarbejder er friholdt fra frontplejen enten deltids eller på fuld tid. Det er svært at få det fulde overblik over forholdene, og vi har i flere år som regionspolitikere advokeret for, at det skal gøres op. Vi møder dog inerti og modstand i form af, at det er ”for vanskeligt at gøre op”. Men bare rolig – vi opgiver ikke. Det handler om at gøre frontarbejdet til det prestigefyldte i vores system. Det skal selvfølgelig understøttes af relevante administrative hjælpefunktioner, men jeg er sikker på, at vi kan få flere varme hænder på sygehusene, hvis vi ser lidt kritisk på de kolde hænders funktion. Der er et potentiale her, så vi får bedre service til patienterne.

 

I mine øjne handler det ikke om at skære i antal medarbejdere, men derimod at flytte funktioner, så vi har færre medarbejdere, der udfører arbejde væk fra patienterne, og flere medarbejdere, som reelt er tæt på patienten, dvs. inde på sygestuen og helt tæt på patienten. Det er og bliver kerneopgaven.

 

Og jeg vil gerne understrege, at lægesekretærer IKKE er overflødigt administrativt personale. Tværtimod. De spiller en helt afgørende rolle for det gode behandlingsforløb.