Tre misforståelser i klimadebatten

Holger Skjerning,

23/12/2019

Lige nu er klimadebatten særlig hektisk både i TV, radio og div. aviser, fordi den nye klimalov skal udmøntes i de kommende måneder, - i en såkaldt ”handlingsplan”.

Ca. 19 ud af hver 20 debattører siger og skriver, det er vigtigt, og at det haster med handling, men kun 1 ud af 20 giver konkrete bud på, hvad der virker – og ikke virker!

Og her er der især tre alvorlige misforståelser i den danske energipolitik! De handler om vindkraft, biomasse og atomkraft!

1. Vi bygger masser af vindmøller og har nu ca. 6000, der i kraftig blæst leverer mere, end vi selv kan bruge, så vi enten må stoppe nogle møller eller afsætte strømmen til vore nabolande.

Og ca. 100 dage hvert år leverer de så lidt strøm, at vi køber mere end halvdelen fra især Norge og Sverige.

Vi kan ikke gemme vindenergien fra perioder med blæst til vindstille dage, så vi er 100 % afhængige af, om Norge og Sverige fortsat vil sælge strøm, hver gang vi har brug for det. Især Sverige har også mange vindmøller, og de leverer desværre strøm samtidig med de danske. Dette problem vokser, når vi bygger flere møller!

Er det acceptabelt, at vi på denne måde gør os næsten 100 % afhængige af udlandets velvilje?

2. Biomasse dækker i Danmark (2018) 21% af energiforbruget. Derfor er det vigtigt, om denne biomasse er klimavenlig, altså om den er næsten CO2-neutral.

Biomassen består dels af affald fra husholdninger, industri og landbrug, dels af træ og flis fra danske skove – og endelig af importerede træpiller.

Det egentlige affald benyttes dels til forbrænding, dels til produktion af biogas. Dette er helt fint.

Men det er anvendelsen af træ, flis og træpiller, der giver anledning til den nuværende debat.

Dansk træ og flis fra skovene er ca. 95% CO2-neutralt, mens importerede træpiller er mindre CO2-neutrale, dels pga. den længere transport, dels fordi ikke alle lande kan levere CO2-neutralt brændsel.

Men hvorfor er dansk træ og flis CO2-neutralt? – Jo, i Danmark har vi i årtier sørget for at vedligeholde skovene ved fældning og genplantning, så vi hele tiden har lige meget skov.

Derfor er der hele tiden bundet samme mængde kulstof (C) i skovene, og der kan derfor IKKE – totalt set – være udsendt CO2. Dog benyttes der fossil energi til fældning, bearbejdning og transport, så resultatet er, at træ og flis er ca. 95% CO2-neutralt. Som bekendt dannes CO2 ved forbrænding: C + O2 => CO2.

Den nævnte misforståelse, som både Klimarådet og en del andre begår, er at tro, at der går mange år, før de genplantede træer vokser op og har optaget den frigjorte CO2.

Det er forkert! – Man fælder ca. 2 % af træerne hvert år, og det er de resterende 98 %, som IKKE bliver fældet, der vokser videre og på et år optager præcis samme mængde CO2, som et års fældning frigør!

Derfor bør Klimarådet og vore politikere skelne skarpt mellem udnyttelse af dansk træ og den voksende mængde importerede træpiller.

3. Den tredje misforståelse er vigtig, men bliver sjældent nævnt – heller ikke af Klimårådet!

Folketinget besluttede i 1985, at vi ikke vil udnytte atomkraft til elproduktion i Danmark. – Ifølge energiplanen i 1976 skulle vi have bygget to reaktorer på hver side af Storebælt. De ville i dag kunne levere 70-80 % af elforbruget og det meste af boligopvarmningen vha. varmepumper og elvarme. Så ville kravene om den danske CO2-reduktion være mere end opfyldt!

Men hvorfor atomkraft? – Jo, der er i verden kun tre store, effektive og næsten CO2-fri energikilder: det er vandkraft, atomkraft, og som nævnt biomasse. Og vandkraftværker kan vi – af naturlige årsager – ikke benytte i Danmark!

De to første misforståelser er vigtige for den aktuelle debat, mens jeg desværre ikke forventer, at atomkraft kommer med i energi- og klima-forhandlingerne – og i Klimalovens handlingsplan.

Men vore politikere bør vide, at atomkraft internationalt har et stort potentiale, hvis man virkelig vil reducere de globale klimaændringer!