Næsten alle er enige om, at det globale klima ændrer sig, og næsten alle er sikre på, at det især skyldes de ”klimagasser”, som vore aktiviteter tilfører atmosfæren. Det drejer sig især om CO2, metan, freon og lattergas. Vanddamp har også stor betydning, men det er en såkaldt ”sekundær” klimagas, som styres af temperaturen.
Næsten alle er også enige om, at der både i Danmark og i verden gøres alt for lidt for at bremse udledningen af klimagasser. Mindst 19 ud af hver 20, der skriver artikler om klimaet, skriver at det er vigtigt, men kun få foreslår, hvad vi helt konkret kan og skal gøre, for at mindske problemet.
Jeg håber, at vi her på min blog kan diskutere den danske energi- og klimapolitik og måske udrydde nogle misforståelser, der blokerer for vigtige beslutninger.
Det er særlig aktuelt lige nu, hvor vore politikere skal udarbejde en ”Klimalov”, og hvor de kommende års afgiftspolitik skal fastlægges. Det gælder bl.a. de alt for indviklede afgifts- og støtteordninger for biomasse.
Derfor handler mit første indlæg om biomasse.
Danmark får ca. 21% af energien fra biomasse, dvs. fra husholdnings- og industriaffald, halm, træ og flis fra skovene og biogas. Dansk træ og flis står for ca. 7 % af energien.
En stor del er importeret – især træpiller og flis, der står for 7,8 % af energien.
Den aktuelle debat går på, om træ og flis fra danske skove er CO2-neutral, så det ikke bidrager til klimaændringerne.
Og her kommer vi til den første misforståelse!
Indtil for nylig har selv eksperter fra Klimarådet påstået, at biomasse er problematisk, når det erstatter kul på vore kraftværker. Men det er forkert, når det gælder dansk træ og flis!
Det kan bevises, at det er ca. 95 % CO2-neutralt. De manglende 5 % skyldes, at man benytter en del diesel og benzin ved fældning, bearbejdning og transport.
Beviset er simpelt: I Danmark har vi ”reguleret skovdrift”, der betyder, at vi fælder og genplanter, så vi i årtier har haft lige meget skov. Altså har skovene hele tiden lige mange træer i alle størrelser. Derfor er der bundet samme mængde kulstof (C) i skovenes træmasse, og der kan derfor NETTO ikke være frigivet CO2 til atmosfæren.
Men nogle tror ikke på det, for der kommer naturligvis CO2 op af skorstenene, når man fyrer med træ og flis. – Ja, men det er den totale proces, der afgør, om træ og flis er CO2-neutral!
Hvis man f.eks. fælder 1/50 (2 %) af skoven på et år, så er der 49 gange så mange træer, der vokser videre, og de optager på et år tilsammen præcis samme mængde CO2, som blev frigivet.
Misforståelsen er, at nogle tror, det er de nyplantede træer, der på 40-50 år skal optage den frigivne CO2. Så ville der være mange års tidsforsinkelse mellem udnyttelsen og CO2-optagelsen. Men dette er altså ikke tilfældet.
Jeg forklarede det grundigt i en artikel i Jyllands-Posten den 29/8.
Siden har mange kommenteret det, og flere erkender, at den danske biomasse er omtrent CO2-neutral, og derfor ikke bør pålægges afgifter.
De importerede træpiller skal derimod vurderes individuelt. De er mindre CO2-neutrale, dels pga. den længere transport, dels fordi nogle eksportlande ikke har ”reguleret skovdrift” som her.
Det kræver derfor mere viden at vurdere, om importeret biomasse er 60, 70 eller måske 80 % CO2-neutral.
Det er mit håb, at denne mere konkrete viden om biomasse kan påvirke politikerne, så Klimaloven og afgiftspolitikken kan fastlægges ud fra den faktiske klimabelastning.
