Foreningen REO (Ren Energioplysning) har siden 1976 forsøgt at få politikere og befolkning til at erkende, at vi bør benytte atomkraft også i Danmark. Vi skal erstatte flest muligt af de fossile kraftværker (olie, kul og gas) med atomkraft.
Mange elever både i skoler og gymnasier skriver projekter om atomkraft. De kontakter tit REO og spørger: "Hvorfor har vi ikke atomkraftværker i Danmark?"
Her forklares kort, hvorfor atomkraft er en god ide.
1. Hvorfor vil REO have atomkraft i Danmark?
Der kun to store, stabile *) energikilder i Verden, der næsten ikke udsender CO2. Det er vandkraft og kernekraft. Og da Danmark ikke har bjerge og floder, kan vi ikke selv udnytte vandkraft.
Så hvis vi – på langt sigt – virkelig vil reducere vores CO2-udslip, skal vi ændre vores beslutning fra 1985, hvor vi vedtog at energi-planlægningen skulle udføres uden brug af kernekraft (atomkraft).
*) Ordet “stabil” betyder her, at de leverer elektricitet, når der er brug for det, og ikke kun når det blæser, og når solen skinner.
2. Hvad har REO imod vindmøller?
Vi er ikke modstandere af vindmøller. Faktisk fungerer de godt, og leverer masser af strøm, når det blæser. Og hvis deres el-produktion ikke er for stor, kan vores andre kraftværker skrue ned for produktionen, når det blæser.
Men når vi har så mange vindmøller som nu (ca. 6000), leverer de i kraftig blæst langt mere strøm, end vi kan bruge, – og omvendt: når det ikke blæser, er vi nødt til at købe store mængder strøm fra vore nabolande.
Dette kan man se på de fantastiske kurver på: www.emd.dk/el.
NB! Over kurverne skal du til venstre vælge antal dage i kalenderen og evt. vælge ”Hele Danmark”.
3. Hvor skal vi gøre med affaldet fra atomkraften?
Jeg plejer at minde om, at den svenske affaldsløsning blev godkendt for 40 år siden (1979), og denne godkendelse var en betingelse for at Sverige måtte starte de sidste 6 reaktorer. De havde dengang 6 og tilføjede yderligere 6 reaktorer. Og denne løsning har de fulgt lige siden.
Affaldet var planlagt til deponering fra 2022, ca. 500 meter nede i grundfjeldet.
Fire danske kernekraftværker (se nedenfor) producerer kun 10 – 20 m3 højradioaktivt affald om året, og den bedste løsning vil være at arbejde sammen med et land med flere reaktorer (Frankrig, England, Sverige, Finland) og deponere affaldet sammen med dem.
Men der udvikles nu reaktorer (f.eks. thorium-reaktorer, MSR), der kan “brænde” brugt brændsel fra almindelige reaktorer, så planerne kan blive ændret på længere sigt.
4. Hvorfor er der mange, der ikke vil have atomkraft?
Mange siger nej, fordi de ikke ved, hvordan atomkraftværker fungerer. En vindmølle kan man se og forstå, og kulkraftværker har vi levet med i ca. 100 år, så dem tænker man ikke over.
Desuden tror rigtig mange, at man ikke ved, hvad man skal gøre ved affaldet.
Desuden kan der – ved ulykker – komme radioaktive udslip. Det er sket tre gange på nu ca. 65 år. I USA, Rusland og Japan.
5. Kan vi udnytte atomkraft i Danmark – og hvor skal de placeres?
Vi plejer at sige: To mellemstore kernekraftværker på hver side af Storebælt ville kunne dække 60-80 % af elforbruget og halvdelen af boligopvarmningen vha. varmepumper.
Placeringen af kraftværker har REO aldrig blandet sig i. I gamle dage var det ELSAM i Jylland og ELKRAFT i Østdanmark, men nu har vi energinet.dk til at styre dette.
Før 1985 havde vi udvalgt 15 velegnede placeringer af atomkraftværker. Så hvis vi beslutter at udnytte atomkraft i Danmark, kan vi vælge nogle af disse placeringer. REO har oversigten over disse placeringer.
Hvis vi valgte den nævnte løsning, ville vi opfylde alle krav til CO2-reduktion 50 år frem i tiden!
6. Kan de mange vindmøller virke sammen med atomkraftværker?
Atomkraftværker kører mest effektivt, når de leverer fuld effekt det meste af tiden. De kan godt køre 75% eller 50% af fuld effekt, men det reducerer økonomien.
Vindmøller har en levetid på omkring 25 år, og da det tager mindst 12-15-20 år at debattere, planlægge og bygge moderne atomkraftværker, passer det tidsmæssigt perfekt at skrotte vindmøllerne, når atomkraften tilsluttes nettet.
