Danmark har et samfundssystem med en meget høj grad af offentlige velfærdsydelser. Sundhedssektoren, børnepasning, skole, uddannelse og ældreforsorg er langt hen af vejen betalt af det offentlige. Nogle tror, at det så er gratis, men det er det langt fra. Vi betaler det bare over skatten. Pengene skal først ind og runde over de offentlige kasser, før de kan udbetales til alle dem der yder omsorgen. (En kendt politiker skulle engang have udtalt, at demokrati var en glimrende styreform, indtil politikerne opdagede, at vælgerne kunne beskikkes med deres egne penge).
Vi kunne også godt have indrettet os med en langt større brugerbetaling kombineret med et forsikringssystem. Det har man gjort i mange andre lande, uden at det har givet borgerne dårligere livskvalitet. Måske tværtimod.
Ved at stat og kommune betale for så stor en del af omkostningerne, som de gør i Danmark, giver det naturligvis et meget højt skattetryk. Vi har et af verdens højeste. Nogle år det højeste. Både borgerne og virksomhederne gør sig derfor store bestræber for ikke at betale mere i skat end højest nødvendig, og derfor er skattetænkning blevet en af de mest udbredte sportsgrene i Danmark.
Vi bruger en meget stor del af kongerigets bedste hjerner til at skattetænke for både virksomheder og lønmodtagere og en næsten lige så stor del hos skattemyndighederne til at forsøge at hindre lidt for smart skattetænkning. Vi har en meget omfattende regnskabslovgivning, som stiller store krav til virksomhederne regnskab og bogholderi. Langt ud over hvad der er nødvendigt for at drive en virksomhed.
De fleste krav tjener kun til at sikre, at myndighederne kan kontrollere, at der ikke bliver skattetænkt for kreativt. Det optager mange fremragende hjerner, som kunne have bidraget med meget godt til samfundet.
Den offentlige betalte uddannelse har medført et meget betydeligt overforbrug af uddannelse. I de seneste 50 år har der ikke været forudsat noget sammenhæng mellem de samlede omkostninger ved en uddannelse og værdien af den efterfølgende ydelse/produktion. F.eks. hvad koster det at uddanne en øjenlæge, og hvad er værdien af de øjne, han/hun efterfølgende kan reparere. Tværtimod har det været uartigt at stille sådanne spørgsmål. Holdningen har været, at hvis Michael har lyst til at læse sammenlignende nordisk litteratur i 7 år på universitetet på det offentliges regning, så skal han da så sandelig også have lov til det.
Det har medført en enorm overproduktion af akademikere, som samfundet ikke har brug for og en masse personlige tragedier hos Michael og hans venner, der ikke har kunnet finde arbejde, som de selv finder relevant. Det sker ikke i lande, hvor man selv eller ens familie skal investere i ens uddannelse.
Den høje indkomstskat er også gift for industrisamfundet/specialiseringen. Med det høje skattetryk skal en maler arbejde i 2 timer for at tjene penge til, at en frisør kan bruge 30 minutter på at klippe hans hår, og en frisør skal klippe i 2 timer for, at han kan betale en maler for at bruge 30 minutter på at male hans dør.
Resultatet bliver, at frisøren selv maler sin dør, og maleren selv klipper sit hår – og resultatet bliver derefter. Men skal vi have omlagt systemet til en væsentlig større brugerbetaling, så skal skatten jo også sættes tilsvarende ned - mindst. Og tror vælgerne også på, at det vil ske? Det er nok her, vi har den største hindring for en omlægning.
Vi har desuden fået et meget kompliceret skattesystem. Det er ikke en naturlig følge at det høje skattetryk, men en følge af kvaliteten af det folketing vi har. (Eller mangel på samme). Hver gang der skal forhandles en lov igennem i folketinget, er der altid nogle partier, der lige skal have indføjet et par små justeringer, så de kan vise deres kernevælgere, at de har skaffet dem lidt fordele. Det er sjældent noget som betyder noget i det store regnskab, men det er med til at gøre hele systemet mere kompliceret.
Så kompliceret at en almindelig lønmodtager skal have revisorhjælp for at udfylde sin selvangivelse. De mange uhyggelige sager, som skat har kørende for tiden skyldes måske nok nogle skvadderhoveder i skat og hos deres EDB-konsulenter, men skyldes også et helt unødvendigt kompliceret skattesystem.
En oprydning bør begynde i folketinget med en kraftig forenkling af lovgrundlaget.
