Efter coronakrisen og den globale opvarmning slås hele verden med nogle meget alvorlige økonomiske efterveer – får vi at vide! Specielt Sydeuropa er hårdt ramt. Brussels taler varmt for, at der bør etableres en samlet fond på 750 milliarder €, som skal bringe EU på fode igen. De 500 som gave og de 250 som lån. Det er specielt Sydeuropa der er hårdt ramt, og resten af Europa bør vise solidaritet over for vores europæiske broderfolk. Vi må have forståelse for, at de lever under nogle forhold, hvor den globale opvarmning allerede har slået igennem for mange år siden, og har gjort arbejdsforholdene særdeles vanskelige. Arbejdsdage, arbejdsuger og pensionsalder som i central- og nordeuropæiske lande er nærmest umulige. Dette bør vi vise forståelse for. Derfor bør vi være solidariske og aflevere de milliarder der skal til, for at Sydeuropa kan komme på omgangshøjde med os andre.
Vi får jo også dagligt at vide, at turen snart kommer til os. Hvis det ikke lykkes for Dan Jørgensen at få vedtaget en klimalov, der får en markant effekt på det globale klima, så varer det kun få år, før Danmark får de samme temperaturer som Grækenland, Italien og Spanien med de frygtelige konsekvenser det vil få for vores arbejdsmarked og levestandard - får vi at vide!
Skulle der være nogle skatteydere i de nordeuropæiske lande, der er usolidariske og ikke synes at det er rimeligt, at de skal betale for en lavere pensionsalder i Sydeuropa, så bliver de hvisket i øret, at det faktisk godt kan betale sig at være solidarisk. Danmark, Sverige og Tyskland m.m. lever i høj grad af handel med blandt andet Sydeuropa. Så hvis vi forærer dem 20 €, så de kan købe varer for 100 € af os, kan det være en glimrende forretning for begge parter. Men det er meget vigtigt, at terminologien er rigtig. Vi må endelig ikke sige det højt, for så er det returkommission, og det er noget meget slemt, meget ulovligt og meget strafbart. Hvorimod en solidarisk gave på 20 € er noget meget positivt.
Hvis regnestykket holder. At det beløb, der skal betales i solidarisk gave/returkommission eller hvad man vil vælge at kalde det, er mindre end at det stadig er en god forretning, så kunne man jo lige så godt give det som et regulært afslag på varens pris. Men det går heller ikke. For så ville det jo være dumping, og det er også meget uartigt, meget ulovligt og meget strafbart. Men hvad man end vælger at kalde det, så bliver resultatet det samme.
Dog ikke helt. Hvis man vælger Brussels model, som solidarisk gave, så skal pengene over det store bureaukratiske maskineri i Brussels. Det vil forøge beskæftigelseseffekten ganske betragteligt. Så skal der udarbejdes komplicerede procedure for fordeling af gaverne, og det skal administreres. Det kræver højt uddannet personale til høje lønninger, som igen giver stort øget forbrug hos restaurenter, bilfabrikker og modedesignere m.m. Det fagfolk kalder stor multiplikatoreffekt. Det vi andre bare kalder store administrationsomkostninger, men det øger forbruget, og er med til at sætte gang i hjulene. Men det er meget vigtigt, at man vælger den rigtige terminologi. At det er solidaritet og ikke returkommission.
