Drømmen om nærdemokrati.

Erling Petersen,

28/04/2021

I regeringen Mette Frederiksen skal alle beslutninger træffes i statsministeriet eller så tæt på som muligt. Det får de mest tåbelige konsekvenser. Et af eksemplerne er en gymnasieklasse som på grund af frygt for smitte med corona er blevet lukket, selv om ingen af eleverne eller lærerne er smittede. Det er der naturligvis ingen almindelige mennesker, der forstår noget af. Men så er der heldigvis åbnet på den lokale fortovscafe umiddelbart ved siden af, så der kan alle eleverne helt lovligt mødes med deres PC'er og passe deres undervisning og samtidigt glæde sig over det sociale samvær. Så de lider ingen nød, men ingen kan se fornuften.


Under tidligere regeringer var samfundet styret af andre principper. Det ene var, at beslutningerne skulle træffes af de personer, som havde mest kendskab til den konkrete sag. I den aktuelle, nogle som vidste, hvem der var smittet – og hvem der ikke var. F.eks. gymnasiet eller kommunen. Det andet var, at beslutningerne i så høj grad som muligt burde træffes af de personer, som bliver mest berørt af beslutningerne. I den konkrete sag: Af de personer, der har størst risiko for at blive smittet, og hvis nærmeste pårørende har størst risiko for at blive smittet. Det vil sige de lokale elever og de lokale forældreråd. Under tidligere regeringer var det de principper, der var en naturlig del af samfundets ledelse. Vi kaldte det nærdemokrati. Vi er mange, som husker det og håber at komme tilbage til det under kommende regeringer.


Nu skal jeg på ingen måde opfordre til kollektiv ulydighed. Det kan jo være meget farligt i disse corona-tider, hvor man kan risikere dobbelt straf. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at den væsentligste årsag til, at Danmark har klaret sig så godt igennem corona-krisen, er danskernes høje disciplin. At de i høj grad har overholdt myndighedernes opfordring om afstand og høj hygiejne m.m. Det har de gjort, fordi de har troet på, at der var en fornuftig mening med opfordringerne. Men jo flere tåbelige og meningsløse påbud vi bliver udsat for, jo større er risikoen for, at en kollektiv protestbølge breder sig. Og det vil være rigtig ærgerligt for os alle sammen.