Fredag den 10. april uploadede jeg den satiriske video om Fatima fra Lemvig. Den faldt mange, især herboende muslimer og selvretfærdige dobbeltmoralister, for brystet. Nogle fornemmede ganske enkelt ikke satiren. Det endda til trods for det åbenlyst satiriske paradoks af en overskrift ”Jyske Fatima fortæller om friheden ved niqab”. Ordene frihed og niqab er i sig selv lige så modstridende som det velkendte ordsprog ”at blæse og have mel i munden”.
Fatimas bizarre påstande var ifølge mange for virkelighedstro. Satiren skulle have været mere tydelig. Det er ikke nok, at Fatima bifalder pædofili, kvindeundertrykkelse, omskæring og voldtægt. Noget der normalt i vestlig optik ville blive betragtet som værende primitivt og umenneskeligt, for ikke at sige ulovligt.
Foto: Screenshot fra satirefilmen med "Fatima"
Der skulle måske være kommet påskekyllinger ud af ørerne på hende? Eller hun skulle have forsøgt sig med at spise spaghetti bolognese med en bombevest spændt uden på sine sorte gevandter? Men det ved vi jo af bitter erfaring, at det havde skabt internationalt ramaskrig tangerende Muhammedkrisen. Det efterlader unægteligt et meget snævert, for ikke at sige ikke-eksisterende spillerum for islam-satire. Hvilket netop forklarer hvorfor de fleste ikke tør røre det med en ildtang.
Men vi danskere har en årelang tradition for at lave satire der udstiller tåbelighed eller uretfærdighed. Satire opløser tabuer og skaber debat ved at kritisere ting, der ikke er, som de burde være. Den tradition og det mod skal vi naturligvis værne om og være stolte af. Det er fuldstændig essentielt for vores samfunds fundament – for vores frihed. Vi skal ikke være bange for at lave satire om noget som helst, især ikke Islam, uanset at netop denne som ideologi, i al sin ekstremitet og brutalitet, i sig selv virker som en uhyggelig parodi.
Hvis vi accepterer den præmis, at vi ikke må lave satire om Islam, social kontrol og kvindeundertrykkelse, ender vi i virkeligheden med selv at være de undertrykte. Alt det vi ikke må kritisere, bliver det der kontrollerer os.
