Knap 37.000 vælgere på Færøerne stemte i sidste weekend de borgerlige partier til sejr ved Lagtingsvalget. En stor kontrast til dansk politik, hvor Venstres formandskab takkede af, og hvor det seneste valg har været en stor kæberasler til de borgerlige. Samtidig kører Brexit-diskussionen for fuld smadder i Storbritannien, og vi ser et Europa, der står over for store udfordringer, når og hvis Brexit bliver hårdt. I løbet af ugen skulle Trump have besøgt Danmark, men det fik et, for nu at bruge statsministerens ord, absurd forslag, om at købe Grønland sat en stopper for. Rigsfællesskabet kom på den politiske dagsorden, og pludselig havde alle en holdning til Grønland, Trump eller begge dele. Derfor kan det undre at Færøerne, og særligt valget til Lagtinget, ikke har fået nævneværdige mediedækning i Danmark. De store kanaler rapporterede med resultatet, men under valgkampen har det været svært at opstøve en seriøs og bred dækning af valget, og Færøerne i al almindelighed.
Den økonomiske vækst buldrer afsted på Færøerne
Stigende lakseproduktion kombineret med høje priser på laks, takket væres EU's kolde forhold til Rusland, er blot en af årsagerne til at, der er stor økonomisk vækst på Færøerne. Fiskeri og opdræt af laks kombineret med en aktiv turismepolitik og et øget fokus på maritim servicevirksomhed har på relativt få år gjort, at Færøerne i BNP pr. indbygger har overhalet Danmark indenom, og i dag kan fremvise en markant højere vækst end Danmark. Færøerne vil over tid sagtens kunne undvære det danske bloktilskud uden nævneværdige konsekvenser på det færøske samfund. Som de solidariske socialdemokrater vi er i Danmark, sender vi dog fortsat bloktilskud, og nu til nogen der målt på bnp pr. indbygger er rigere end os selv.
Færøerne er beviset på, at man godt kan klare sig uden EU
Lige nu er der store planer for yderligere investering i den færøske infrastruktur. Alt sammen for at skabe vækst og sammenhængskraft. Samtidig har man lige åbnet et nyt stort gymnasium i Torshavn, tegnet af Bjarke Ingels tegnestue. Færøerne er beviset på, at selvom man er en lille åben økonomi, kan man sagtens klare sig uden EU i en globaliseret verden. Færøerne står uden for EU, til trods for Danmarks medlemskab, og fører en selvstændig handelspolitik. Selvom de knap 37.000 vælgere ikke udgør verdens største marked, er Færøerne dog blevet relativt interessant for både Kina, Rusland og Storbritannien de seneste par år. Det skyldes ikke blot, at Færøerne har været åben for test af telekommunikationsudstyr, eller at de laver verdens bedste laks, men i lige så høj grad en velovervejet handelspolitik med afsæt i realisme frem for idealer.
Hvad kan forene Boris Johnson og Færøerne?
Fisk. Tilbage under anden verdenskrig besatte briterne Færøerne for at sikre, at de ikke kom under tysk kontrol. Briterne stod dengang, som Boris Johnson gør i dag, over for en stor fødevareudfordring, og her kom de færøske fisk i spil. For den færøske eksport af fisk var under krigen en vigtig brik i den britiske forsyning af fødevarer, og derfor spiller Færøerne også en vigtig rolle i Boris Johnsons plan for Brexit. Den provisoriske handelsaftale med Færøerne var en af dem, som briterne lukkede først, og dermed er det ikke alle i Rigsfællesskabet, der taber på et hårdt Brexit.
Samtidig har Rusland i en del år sikret en lind strøm af fisk fra Færøerne, hvilket har været medvirkende til at væksten på Færøerne buldrer derudad. Man håber i sagens natur på at det samme bliver tilfældet med Storbritannien.
Færøerne åbner derudover flere og flere handelskontorer ude i verden, og satser eksempelvis på, at kunne sælge kvalitetsfisk på det gigantiske kinesiske marked. Færøerne er dermed beviset på, at man sagtens kan klare sig ude i verden, selvom man er er en lille, åben og selvstændig økonomi. Færøerne behøver hverken Danmark eller EU for at klare sig.
