Ytringsfrihed. Meget er blevet sagt om denne helt naturlige ret. Den gængse fortolkning af ytringsfriheden går ud på, at alle har ret til at udtrykke deres ideer og holdninger uden fare for indblanding eller straf. Det betyder altså, at alle har ret til at give udtryk for deres holdninger, selvom denne holdning er i modstrid med andre personers holdning. Det plejer at være god tone i et demokrati at have en vis form for beskyttelse af minoriteter. Den mindste minoritet er individet. Selvom der kun er et eneste menneske i verden med en given holdning, så har flertallet ingen ret til at lukke munden på dette individ. Det er altid muligt at søge, ved diskussion og debat, at ændre folks mening, men det er ikke tilladt at true folk til tavshed, eller forbyde dem at ytre sig. Heller ikke selvom alle andre anser dette enkelte individs holdning for at være vederstyggelig. Det er både fundamentalt og ligetil.
Et emne der ofte dukker op i forbindelse med ytringsfriheden, er den såkaldte ”racismeparagraf”. Her har modstanderne af ytringsfrihed fundet en sag at kæmpe for, og ganske ofte bliver folk beskyldt for at være racister hvis de ytrer ønske om at afskaffe denne paragraf. Ayn Rand kaldte denne måde at diskutere på for ”The Argument from Intimidation”. Det er en lav måde at diskutere på. Lad mig slå fast én gang for alle, det er på ingen måde racistisk at ønske at ville afskaffe straffelovens §266b. Denne paragraf forbyder ikke racisme eller andre holdninger, denne paragraf forbyder derimod racistiske ytringer! Heri er det ret tydeligt at loven ikke forbyder holdninger, men kun at give udtryk for visse holdninger. Den tjener altså ikke til at bekæmpe racisme, men kun på at kriminalisere de mennesker der forsøger at udtrykke deres (racistiske)holdning. Der er ikke tale om ”fri racisme” men om retten til at ytre sig frit. Om vi andre er enige i deres holdning eller ej, er sagen komplet underordnet, deres ret til at udtrykke deres mening burde være respekteret. Voltaire (måske) sagde en gang ”Jeg er uenig i det du siger, men jeg vil til døden forsvare din ret til at sige det”. Måske var det ikke ham der sagde det, måske var det bare en opsummering af hans holdninger til ytringsfriheden, men ganske rammende er det i hvert fald. Fortalere for straffelovens §266b mener ikke man skal have lov til at ytre sin mening, såfremt denne mening er racistisk. Dette signalerer en fundamental mangel på forståelse for hvad ytringsfrihed er. Man kan være enig eller uenig med andre, og racisme er et grimt udtryk for den kollektivistiske tanke, der er vederstyggelig for de fleste, men derfra og så til at fratage racister, eller andre, deres ret til at udtrykke deres mening, der er dog et stykke!
