Faktisk er et af den samlede lækages hovedbudskaber så iøjnefaldende, at de færreste har fået øje på det – og da slet ikke WikiLeaks selv, der arbejder ud fra et helt andet verdenssyn. En enkelt kommentator (Gideon Rachman) har foldet pointen polemisk ud i Financial Times. Men de fleste har mere eller mindre overset perspektivet:
USA fører den udenrigspolitik, USA siger, de fører.
De mål, supermagten prioriterer offentligt – kampen mod spredning af atomvåben, terrorbekæmpelsen, regional stabilitet (afhængig af region), menneskerettigheder, begrænsning af korruption og så videre – er også de mål, amerikanske diplomater arbejder med i det daglige, og som de måler resultaterne eller mangel på samme af deres egen indsats på.
