LEDER: Man siger, at vort samfund er blevet mere blødsødent over for unge forbryderspirer, men er det nu sandt? I gamle dage ville et par 12-årige drenges hærværk resultere i en ørefigen og besked om at udbedre skaden igen, men hvis det står til Socialdemokraternes Mette Frederiksen, så skal en lignende forseelse i fremtiden straffes efter fremtræde for en helt ny "ungdomsdomstol". Så kan drengene stå der og blive til en sag i det offentlige, og det er vist ikke mere skånsomt, tværtimod.
Mette Frederiksen konstaterer korrekt det symptom, hun vil behandle:
"Vi bliver nødt til at erkende, at der er forældre, som ikke magter at opdrage deres børn. Samfundet opdrager faktisk mindre på børn og unge end tidligere. Mange i de ældre generationer kan nok huske fra deres barndom, at der var en hr. Hansen oppe på tredje sal, som holdt øje med drengene nede på græsplænen. Det tør hr. Hansen ikke mere. Hvis Hansen bor i et socialt boligområde, så holder han i dag sin mund," siger hun.
Men i stedet for at lade endnu en del af samfundslivet overtage af den offentlige maskine, bør vi så ikke overveje, om vi kan genskabe fortidens udmærkede løsningsmodeller? Ikke nødvendigvis ørefigenen, men dog datidens børns forestilling om at alle voksne udgjorde et ubrydeligt broderskab, som holdt sammen mod uopdragne børn.
I sine erindringer skriver Hans Edvard Nørregård-Nielsen om sin barndom og det forhold, at voksne, der dengang antraf børn i færd med at begå skarnsstreger, kunne nøjes med at udtale ordene, "Jeg kender din far", og så skulle børnene nok finde ud af at begå sig ordentligt igen. Den slags kan voksne ikke rigtigt slippe afsted med i dag, for selv om de fleste forældre nok lykkes med at udvise lidt autoritet over for deres egne børn, så lærer de ofte ikke børnene, at de også skal betragte andre voksne som autoriteter.
Der er i det hele taget opstået en stor skyhed i vort samfund i forhold til at opdrage på andre folks børn. Folk synes bange for, at børnenes forældre skal blive sure på dem. "Hvem tror du, at du er, sådan at opdrage på mine børn!" - den besked frygter man at få. Lad os dog tage en offentlig debat, hvor meningsdannere - folk som der bliver lyttet til, Mette Frederiksen f.eks. - slår fast, at det er helt i orden at opdrage på børn, der ikke er ens egne, når deres forældre ikke er der til at gøre det.
Lad os få et ansvarligt civilsamfund tilbage, så vi kan slippe for offentlige "ungdomsdomstole".
Mette Frederiksen konstaterer korrekt det symptom, hun vil behandle:
"Vi bliver nødt til at erkende, at der er forældre, som ikke magter at opdrage deres børn. Samfundet opdrager faktisk mindre på børn og unge end tidligere. Mange i de ældre generationer kan nok huske fra deres barndom, at der var en hr. Hansen oppe på tredje sal, som holdt øje med drengene nede på græsplænen. Det tør hr. Hansen ikke mere. Hvis Hansen bor i et socialt boligområde, så holder han i dag sin mund," siger hun.
Men i stedet for at lade endnu en del af samfundslivet overtage af den offentlige maskine, bør vi så ikke overveje, om vi kan genskabe fortidens udmærkede løsningsmodeller? Ikke nødvendigvis ørefigenen, men dog datidens børns forestilling om at alle voksne udgjorde et ubrydeligt broderskab, som holdt sammen mod uopdragne børn.
I sine erindringer skriver Hans Edvard Nørregård-Nielsen om sin barndom og det forhold, at voksne, der dengang antraf børn i færd med at begå skarnsstreger, kunne nøjes med at udtale ordene, "Jeg kender din far", og så skulle børnene nok finde ud af at begå sig ordentligt igen. Den slags kan voksne ikke rigtigt slippe afsted med i dag, for selv om de fleste forældre nok lykkes med at udvise lidt autoritet over for deres egne børn, så lærer de ofte ikke børnene, at de også skal betragte andre voksne som autoriteter.
Der er i det hele taget opstået en stor skyhed i vort samfund i forhold til at opdrage på andre folks børn. Folk synes bange for, at børnenes forældre skal blive sure på dem. "Hvem tror du, at du er, sådan at opdrage på mine børn!" - den besked frygter man at få. Lad os dog tage en offentlig debat, hvor meningsdannere - folk som der bliver lyttet til, Mette Frederiksen f.eks. - slår fast, at det er helt i orden at opdrage på børn, der ikke er ens egne, når deres forældre ikke er der til at gøre det.
Lad os få et ansvarligt civilsamfund tilbage, så vi kan slippe for offentlige "ungdomsdomstole".
