LEDER: 48 procent af danskerne mener, at det af hensyn til økonomien er nødvendigt at hæve efterlønsalderen hurtigere, end politikerne allerede har besluttet. Kun 38 procent siger omvendt nej. Men i Folketinget vil kun 12 mandater ud af 179 – knap syv procent - følge majoriteten og gøre noget ved sagen. Virker demokratiet?
Det ser ikke sådan ud, og forklaringen er måske, at vort parlamentariske system belønner politikerne helt privat, hvis de i stedet for at lytte bredt til vælgerne nøjes med at fokusere på lige præcis de midtervælgere, som kan ’skifte side’ og dermed afgøre, hvem der skal have lov til at blive ministre med dertil hørende milliongage og privatchauffør.
Værdien af en ministerpost er så uforholdsmæssig stor, at den private gevinst ved at kunne danne regering klart overstiger de goder, som er forbundet med et mere jordnært liv som almindeligt folketingsmedlem. Løsningen kunne derfor være at sænke lønnen for ministre, så der igen kommer balance i tingene.
Hvis Lars Løkke Rasmussen ikke kan bevare dobbelt løn ved at blive i statsministersædet, så er han muligvis heller ikke så opsat på at foregøgle midtervælgerne, at den lånefinansierede socialstat kan fortsætte uden nævneværdige forandringer, når han samtidig må konstatere at seks ud af ti af hans egne vælgere erklærer sig uenige. Gevinsten ved at trodse flertallet af Venstre-vælgerne for til gengæld at føje de vælgere, der kan give ham statsministerposten, bliver simpelthen mindre.
Holder tesen, så er den endnu et eksempel på, at høj løn ikke sikrer landet de dygtigste politikere. Høj løn skaffer os kun de politikere, som tænker mere på penge end på deres principper og på hensynet til borgernes ve og vel.
Det ser ikke sådan ud, og forklaringen er måske, at vort parlamentariske system belønner politikerne helt privat, hvis de i stedet for at lytte bredt til vælgerne nøjes med at fokusere på lige præcis de midtervælgere, som kan ’skifte side’ og dermed afgøre, hvem der skal have lov til at blive ministre med dertil hørende milliongage og privatchauffør.
Værdien af en ministerpost er så uforholdsmæssig stor, at den private gevinst ved at kunne danne regering klart overstiger de goder, som er forbundet med et mere jordnært liv som almindeligt folketingsmedlem. Løsningen kunne derfor være at sænke lønnen for ministre, så der igen kommer balance i tingene.
Hvis Lars Løkke Rasmussen ikke kan bevare dobbelt løn ved at blive i statsministersædet, så er han muligvis heller ikke så opsat på at foregøgle midtervælgerne, at den lånefinansierede socialstat kan fortsætte uden nævneværdige forandringer, når han samtidig må konstatere at seks ud af ti af hans egne vælgere erklærer sig uenige. Gevinsten ved at trodse flertallet af Venstre-vælgerne for til gengæld at føje de vælgere, der kan give ham statsministerposten, bliver simpelthen mindre.
Holder tesen, så er den endnu et eksempel på, at høj løn ikke sikrer landet de dygtigste politikere. Høj løn skaffer os kun de politikere, som tænker mere på penge end på deres principper og på hensynet til borgernes ve og vel.
