TV2 havde i går aftes et interessant indslag som endnu engang dokumenterede, at der findes ledige - formentlig et betydeligt antal ledige - som ikke ønsker at påtage sig det arbejde der tilbydes.
I indslaget var der flere konkrete eksempler på virksomheder som havde kontaktet ledige - som enten ikke svarede eller afslog ansættelse når f.eks. lønforhold blev oplyst. Det fremgik af samme udsendelse, at dette tilsynelasdende ingen konsekvenser har for de pågældende. De kan frit fortsætte med at modtage understøttelse.
Hvis man kombinerer tilgængelig information om den meget omtalte arbejdsløshed, så er der meget der indikerer dels at problemet - det reelle problem - er langt mindre end det umiddelbart fremgår af den opmærksomhed der tildeles området og dels at det egentlige problem har en anden natur end den der sædvanligvis fremhæves.
Problemets størrelse? Der er meget fokus på det samlede antal ledige men mindre på den gennemsnitlige ledighed. Arbejdsmarkedet er uhyre dynamisk, og mellem 600 og 700.000 stillinger besættes årligt. Mange mennesker er således i bevægelse fra job til job på ethvert givent tidspunkt så kun et få tal af det samlede antal ledige har et reelt problem i den forstand at de ikke finder et nyt job indenfor relativt kort tid. Det betyder ikke at problemet ikke skal adresseres, men det betyder måske at fokus ligger det forkerte sted.
Problemets natur? Det egentlige problem er dem der er ledige gennem lang tid - og i særdeleshed dem der ikke i den periode er reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skal der gøres noget ved og det skal der gøres noget ved hurtigt.
Satserne for arbejdsløshedsdagpenge er ikke for høje - de er snarere for lave i en række tilfælde, MEN det tidsrum, hvori man kan få ydelsen skal måske reduceres yderligere. Der er mange indikationer på at 2 år er for lang tid, for de fleste af dem der vil have andet arbejde de får det inden udløbet af de 2 år, og mange i god tid inden.
