DF ønsker et stop for immigranter fra ikke-vestlige lande. Alle andre partier i Folketinget korser sig over DF´s udmelding, men lur mig, om ikke DF går frem på baggrund af forslaget. Det er klart formuleret, og befolkningen er trætte af at høre om ikke-vestlige medborgere, der er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne og bidrager negativt til samfundets økonomi. DF tager udgangspunkt i et virkeligt problem, men deres løsning er elendig.
Som Bjørn Schiønning skriver i Berlingske d. 8. august, peger den demografiske udvikling i Danmark den tunge ende nedad. Ifølge BS, vil der i 2050 være 2,6 mio. danskere, der skal forsørge 3,3 mio. Det er et regnestykke, der ikke går op, hvis vi vil bevare velfærdsstaten i bare nogen lunde den form, vi kender i dag. Vi får brug for immigranter, der kan være med til at løse udfordringen. Der bliver altså brug for flere indvandrere og ikke færre, hvis vi skal bevare det samfund, DF skatter så højt. Men DF går galt i byen, hvis de tror, vi kan finde dem alle i Finland og Norge – de andre europæiske lande får mindst lige så store problemer som os. Vi skal tiltrække dygtige og driftige mennesker fra Pakistan, Indien, Filippinerne mv.
Men hvis Velfærdskommissionens tal om indvandrere står til troende, har vi to politiske udfordringer, der skal løses. For det første skal vi have en integrationspolitik, der sikrer, at statistikkerne for ikke-vestlige indvandrere, der allerede er i landet forbedres betragteligt. Det går i den rigtige retning, men ikke hurtigt nok. Dernæst skal vi have en udlændingepolitik, der tiltrækker arbejdskraft og stiller klare krav til nye medborgere. Og her kommer vi til at tage det største livtag med DF.
En borger, der kan bidrage til Danmark er ikke nødvendigvis én, der ved, hvornår Danmark vandt EM i fodbold eller kender salmeversene. Derimod skal vi lede efter folk, der har kompetencer, vi har brug for, som vil arbejde hårdt, indgå aktivt i det danske fællesskab og betale skat til den fælles pulje, vi kalder Velfærdsdanmark. Disse mennesker skal møde et effektivt offentligt system, klare regler og åbne arme. Vi er i den heldige situation, at vi stadig kan tiltrække dygtige mennesker fra alle dele af kloden. Men hvis vi ikke udnytter denne mulighed, kan vi ikke være sikre på at kunne bevare velfærdssamfundet i fremtiden – hverken for nye eller gamle danskere.
Som Bjørn Schiønning skriver i Berlingske d. 8. august, peger den demografiske udvikling i Danmark den tunge ende nedad. Ifølge BS, vil der i 2050 være 2,6 mio. danskere, der skal forsørge 3,3 mio. Det er et regnestykke, der ikke går op, hvis vi vil bevare velfærdsstaten i bare nogen lunde den form, vi kender i dag. Vi får brug for immigranter, der kan være med til at løse udfordringen. Der bliver altså brug for flere indvandrere og ikke færre, hvis vi skal bevare det samfund, DF skatter så højt. Men DF går galt i byen, hvis de tror, vi kan finde dem alle i Finland og Norge – de andre europæiske lande får mindst lige så store problemer som os. Vi skal tiltrække dygtige og driftige mennesker fra Pakistan, Indien, Filippinerne mv.
Men hvis Velfærdskommissionens tal om indvandrere står til troende, har vi to politiske udfordringer, der skal løses. For det første skal vi have en integrationspolitik, der sikrer, at statistikkerne for ikke-vestlige indvandrere, der allerede er i landet forbedres betragteligt. Det går i den rigtige retning, men ikke hurtigt nok. Dernæst skal vi have en udlændingepolitik, der tiltrækker arbejdskraft og stiller klare krav til nye medborgere. Og her kommer vi til at tage det største livtag med DF.
En borger, der kan bidrage til Danmark er ikke nødvendigvis én, der ved, hvornår Danmark vandt EM i fodbold eller kender salmeversene. Derimod skal vi lede efter folk, der har kompetencer, vi har brug for, som vil arbejde hårdt, indgå aktivt i det danske fællesskab og betale skat til den fælles pulje, vi kalder Velfærdsdanmark. Disse mennesker skal møde et effektivt offentligt system, klare regler og åbne arme. Vi er i den heldige situation, at vi stadig kan tiltrække dygtige mennesker fra alle dele af kloden. Men hvis vi ikke udnytter denne mulighed, kan vi ikke være sikre på at kunne bevare velfærdssamfundet i fremtiden – hverken for nye eller gamle danskere.
