Selv den nationalkonservative lektor Michael Böss har nu fået nok af al den snak om udlændinge: "Den stærke fokusering på udlændingespørgsmålet har bidraget til at forarme et politisk klima, som i forvejen lider under mangel på visioner for det danske samfunds udvikling fremover. Derved har vi undladt at tage hul på en nødvendig og mere dybtgående værdipolitisk debat om, hvad der sker med det danske samfunds værdigrundlag generelt i disse år, hvor traditionelle livsformer er kommet under pres," skriver han i dagens kronik i Berlingske Tidende.